Danmark indfører værnepligt for kvinder – med start i 2026!

Danmark indfører værnepligt for kvinder – med start i 2026!

Den 14. juni 2025 besluttede Folketinget enstemmigt at indføre værnepligt for kvinder, som træder i kraft den 1. juli 2025. Det betyder, at alle danske statsborgere, der fylder 18 fra denne dato, er berørt. Det første udkast til værnepligt er planlagt til 2026. Kvinder skal gennemgå udvælgelsesprocessen til værnepligt, svarende til det, der allerede er gjort for mænd. Indtil videre har nogle kvinder allerede aftjent deres værnepligt frivilligt i den danske hær, og kvinder udgør omkring en fjerdedel af Danmarks 4.700 værnepligtsofficerer.

Tiltaget støttes af et flertal af danskerne, især mænd. Generalmajor Peter Boysen fremhæver fordelene ved at øge andelen af ​​kvinder i hæren, såsom større fleksibilitet og et bredere rekrutteringsgrundlag. Danmark planlægger også at øge antallet af værnepligtige i militæret fra omkring 4.700 til op til 7.500 årligt og at forlænge værnepligtens længde fra fire til elleve måneder fra august 2026.

At reagere på sikkerhedspolitiske udfordringer

Indførelsen af ​​obligatorisk værnepligt for kvinder kommer i sammenhæng med de seneste sikkerhedsudfordringer i Europa, især i lyset af truslen fra Rusland. Sikkerhedsekspert Amelie Theussen advarer om en mulig eskalering i Østersøregionen, som har motiveret Danmark til at styrke sine militære styrker. De nye regler har til formål at forberede forsvaret bedre på fremtidige udfordringer.

Beslutningen om at indføre værnepligt for kvinder går hånd i hånd med indsatsen for at tiltrække flere unge til værnepligt. I øjeblikket aftjener unge kvinder allerede deres værnepligt frivilligt, og det er håbet, at den nye forordning vil motivere endnu flere kvinder til at aftjene værnepligt.

Modvind og udfordringer

På trods af den støtte, som disse regler modtager, er der også bekymringer. Undersøgelser viser, at kvinderne selv er mindre begejstrede for værnepligten, mens størstedelen af ​​befolkningen generelt er positive over for dette skridt. Endvidere kæmper den danske hær med problemer med materiel og indkvartering. Der er også kendte tilfælde af seksuel chikane, som hæren har reageret på med skærpede sanktioner og træning af overordnede.

Indførelsen af ​​værnepligt for kvinder er ikke uden fortilfælde; Sverige indførte denne forordning i 2019, og Norge var det første NATO-land, der indførte den i 2015. I Danmark ses tiltaget som en milepæl i ligestilling i militæret, da kvinder vil tjene på samme vilkår som mænd og også kan blive tvangsindkaldt, hvis der ikke er nok frivillige.

Samlet set ses Folketingets beslutning som et væsentligt fremskridt på ligestillingsområdet i militærpolitikken. Lovforslaget er stadig under behandling, men godkendelsen anses for sikker i Danmarks politiske landskab. Disse foranstaltninger kunne skabe en ny standard i europæisk forsvarspolitik.

Omfattende rapportering om dette emne kan findes på følgende links: vol.at, tagesschau.de, tagesschau.de.