FPÖ kritik: Hackers minimumssikkerhed et politisk bedrag!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

FPÖ kritiserer SPÖ-byrådsmedlem Hackers minimumssikkerhedsforanstaltninger som et bedrag og opfordrer til reformer for dem, der har ret til subsidiær beskyttelse i Wien.

Die FPÖ kritisiert SPÖ-Stadtrat Hackers Mindestsicherungsmaßnahmen als Täuschung, fordert Reformen für subsidiär Schutzberechtigte in Wien.
FPÖ kritiserer SPÖ-byrådsmedlem Hackers minimumssikkerhedsforanstaltninger som et bedrag og opfordrer til reformer for dem, der har ret til subsidiær beskyttelse i Wien.

FPÖ kritik: Hackers minimumssikkerhed et politisk bedrag!

Debatten om minimumsindkomst i Wien har taget fart. Den 15. juni 2025 blev socialordføreren for Wien FPÖ, LAbg. Wolfgang Seidl, var kritisk over for de planlagte ændringer af SPÖ-byrådsmedlem Peter Hacker. Seidl beskrev Hackers forslag som et politisk bedrag, der ikke ville bringe nogen reelle reformer. Han hævdede, at foranstaltningerne blot implementerer en proces, der allerede er besluttet på føderalt plan uden at tage fat på de specifikke problemer i Wien.

En central bekymring for FPÖ er den høje mængde minimumsydelser, som tillader omkring 700 millioner euro at strømme til ikke-østrigske hvert år. Seidl understreger, at Wien er den største sociale magnet for asylansøgere i Østrig. Dette bliver særligt tydeligt, når man ser på antallet af personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse: Ud af i alt 11.404 i Østrig bor næsten 9.416 i Wien, det vil sige 82,6 % af de berørte. FPÖ opfordrer til en grundlæggende kurskorrektion: De, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, bør kun have ret til basale tjenester og ikke til den fulde minimumsindkomst.

Minimumssikkerhed og sociale ydelser

Kravet til minimumsindkomst i Wien er særligt højt. I øjeblikket modtager næsten 142.000 mennesker i byen denne ydelse, mens der eksklusive Wien er i alt 77.100 modtagere i Østrig. Diskussionen om social støtte føres også på baggrund af de forskellige opholdsrettigheder for asylansøgere og berettigede til subsidiær beskyttelse. Sidstnævnte har en midlertidig opholdsret, der kan forlænges årligt. Derimod har de asylberettigede permanent opholdsret.

Minimumssikkerheden for de asylberettigede er 1.155,84 euro for enlige, og samlevende modtager 70 % af dette beløb. Til sammenligning er basisforsyningen omkring 400 euro. Forfatningsdomstolen har lagt vægt på en objektiv begrundelse for de forskellige behandlinger i den socialretlige praksis. Det sker på baggrund af minimumsstandarden fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som dog ikke er konkret kvantificeret.

Kritik og krav

Wien SPÖ, støttet af byrådsmedlem Peter Hacker, går ind for fuld ret til social bistand for dem, der er berettiget til subsidiær beskyttelse. I modsætning hertil opfordrer ÖVP-leder Karl Mahrer til, at de sociale ydelser begrænses til niveauet for basale tjenester. Det sker i en sammenhæng, der er præget af kritik af overbelastningen af ​​infrastrukturen i Wien.

Det lave antal ydelser, der faktisk anvendes, sammen med FPÖ's eksplicitte krav om en mere strømlinet tilgang, viser, at diskussionen om minimumsindkomst i Wien langt fra er slut. Presset på politisk niveau er fortsat højt, samtidig med at statistikkerne fortsat er relevante for at følge udviklingen på området. Ifølge data fra Statistics Austria dækker minimumsindkomst og social bistand ydelser for at sikre levebrød og boligbehov for forskellige grupper, herunder personer uden sygesikring.

Emnet er fortsat komplekst, og det bliver spændende at se, hvordan de politiske partier fortsætter med at positionere sig, og hvilke tiltag der i sidste ende implementeres i praksis.

Du kan finde mere information i artiklerne fra OTS, kurer og Østrigs statistik.