Kaos efter jordskælv i Myanmar: militære angreb trods våbenhvile!

Kaos efter jordskælv i Myanmar: militære angreb trods våbenhvile!

Den humanitære situation i Myanmar er alvorlig og kræver akut international opmærksomhed. I fredags rystede et jordskælv med en styrke på 7,7 landet, især byen Mandalay og Sagaing-regionen. Fra i dag, den 3. april 2025, er der rapporteret om mindst 3.003 dødsfald og over 4.500 kvæstede. Skøn tyder på, at tallene kan være endnu højere, efterhånden som rednings- og oprydningsarbejdet fortsætter, og infrastrukturen er alvorligt beskadiget. I mange områder fungerer el- og telefonforbindelser kun sporadisk, hvilket gør det ekstremt vanskeligt at redde overlevende. Det oplyser Vienna.at Myanmars militære regering anser situationen for at være katastrofal.

På trods af en tre uger lang våbenhvile annonceret onsdag for at støtte rednings- og genopbygningsarbejde, fandt militæroperationer sted natten over i den jordskælvsramte region. Den militære ledelse skød tilsyneladende mod en kinesisk Røde Kors-hjælpekonvoj, hvilket yderligere truede hjælpearbejdernes indsats. Dette skaber en alarmerende situation, da mange mennesker er afhængige af humanitær bistand. Før jordskælvet havde over 20 millioner mennesker i Myanmar allerede brug for hjælp. Det oplyser ZDF Etniske grupper og lokale militser er blevet bedt om at stoppe alle angreb, mens militæret har truet med konsekvenser, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Redningsaktioner og humanitær situation

Jordskælvskatastrofen har yderligere forværret den humanitære situation midt i den allerede eksisterende borgerkrig. Tusindvis af bygninger, herunder hjem og hospitaler, blev angiveligt alvorligt beskadiget. Redningsaktionerne viste sig at være ekstremt vanskelige: redningshold fandt for det meste lig, men var også i stand til at redde overlevende. Et bemærkelsesværdigt tilfælde er en 26-årig hotelarbejder, der blev reddet efter 108 timer under murbrokkerne. Deutsche Welle forklarer det Omkring tre millioner mennesker var allerede fordrevet før jordskælvet, og antallet kunne nu stige yderligere.

Mens der tilbydes international bistand, herunder fra Rusland, Kina, Indien, Singapore, USA og EU, forbliver den underliggende trussel om yderligere militær konflikt. Militæret, som brutalt har styret Myanmar siden kuppet i 2021, har allerede udført luftangreb på modstandsgrupper, hvilket gør situationen endnu mere usikker. Observatører påpeger, at overlevelsesmulighederne i jordskælvszonen er stærkt begrænsede. Nogle rapporter indikerer, at militæret fortsætter med at aggressivt målrette civile i Sagaing-regionen, mens de også anmoder om bistandsmidler.

Åndelig dimension og historiske paralleller

Ødelæggelsen af ​​vigtige kulturelle steder, herunder vigtige pagoder som Mahamuni-pagoden, tilføjer en yderligere åndelig dimension til jordskælvskatastrofen. Eksperter peger på historiske paralleller til et jordskælv i 1930, som blev set som et tegn på en national krise. Disse åndelige perspektiver øger bekymringen om Myanmars fremtid og den nuværende politiske situation. Militærjuntaen og internationale partnere skal nu arbejde endnu mere presserende sammen for at forhindre krisen i at eskalere yderligere og for at støtte den akut nødvendige genopbygning.