Handlingsdag i Innsbruck: Demokrati beskytter mod desinformation!

Handlingsdag i Innsbruck: Demokrati beskytter mod desinformation!

Innsbruck, Österreich - Den 6. Juni 2025 fandt #DemocracyInaCtion -kampagnedagen sted i Innsbruck, arrangeret af Det Europæiske Parlamentets forbindelseskontor i Wien i samarbejde med Det Europæiske Forum Alpbach (EFA). Formålet med begivenheden var at henlede opmærksomheden på farerne ved desinformation og at understrege vigtigheden af pålidelig information for demokrati. MEP Sophia Kircher (EPP), EFA -præsident Othmar Karas, universitetsprofessor Matthias Ketemann fra University of Innsbruck og Valentin Meixner fra at forstå Europa.

Sophia Kircher understregede beskyttelsen af europæiske værdier ved Digital Services Act og AI-ACT og påpegede indflydelsen fra tredjelande på valg, som for nylig observeret i Moldova. Othmar Karas kritiserede brugen af halvtheder, hvilket fører til en erosion af tillid til demokrati, og at EFA havde udviklet konkrete foranstaltninger til at styrke demokratisk modstandsdygtighed. Matthias Kettemann beskrev sociale medier som et dobbeltkantet sværd, fordi de ofte prioriterer følelsesmæssigt indhold og således fremmer spredningen af desinformation.

Kæmp mod desinformation og promovering af mediekendskab

Et centralt element i begivenheden var programmet for at uddanne unge mennesker til at håndtere desinformation og fremme kritisk tænkning. Valentin Meixner præsenterede interaktive formater, herunder "Bad News Game", som stimulerer deltagerne til at genkende desinformation. Dette spil vil være tilgængeligt i Europa Wien -oplevelsen fra efteråret. Der var også en dialogvandring med 70 deltagere: inde i mottoet #thinkbeforeoushare, hvor digitale værktøjer til anerkendelse af desinformation som en del af Erasmus+ Project "checkmate-empowering europeaans mod et medie-kyndigt borgerskab" også blev præsenteret.

Spredningen af falske nyheder, forkert information og desinformation er stadig et bekymrende emne. Disse falske eller vildledende medieindhold, især i sociale netværk, kræver presserende effektive foranstaltninger. Ifølge en undersøgelse viser empirisk forskning, at falske nyheder er mindre almindeligt offentligt, men mere intensivt konsumeret i visse kredse. En lav tillid til politiske og medieinstitutioner øger følsomheden for disse fænomener. Debatten om falske nyheder startede med valget af Donald Trump 2016 og Brexit -folkeafstemningen.

EU -initiativer mod desinformation

For at fremme modstandsdygtighed mod desinformation leverede Europa -Kommissionen for nylig 5 millioner euro. Disse midler skal bruges af to anmodninger om at indsende forslag til aktører fra civilsamfundet, universiteter og forskningscentre. Den første anmodning har et budget på 3,15 mio. EUR med fokus på afsløringen af ondsindede informationsmanipulationskampagner og analysen af virkningerne af denne desinformation på borgerne. Den anden anmodning med omkring 1,6 millioner euro har til formål at finansiere projekter for at øge rækkevidden og virkningen af uafhængige faktorundersøgelsesorganisationer. Kreative strategier og medieformater skal bruges her.

EU -initiativerne som "EU vs. Disinfo" og det europæiske digitale medieobservatorium er afgørende i kampen mod desinformation. I betragtning af det faktum, at mindre end 1% af det indhold, som brugerne ser online, er falske nyheder klassificeret som falske nyheder, behovet for en differentieret tilgang til bekæmpelse af disse fænomener med samtidige bygninger i de eksisterende medier og institutioner er tilbage af central betydning. Mediekendskab er en vigtig byggesten til at bevæge samfundet mod desinformation og for at styrke tilliden til de demokratiske processer.