Trump fyrer ny specialambassadør for Grønland – Danmark reagerer forarget!
USA's præsident Trump udpeger en særlig udsending til Grønland, hvilket Danmark anser for uacceptabelt.

Trump fyrer ny specialambassadør for Grønland – Danmark reagerer forarget!
I et overraskende træk den 23. december 2025 bekræftede den amerikanske præsident Donald Trump sin interesse for Grønland ved at udnævne Louisianas guvernør Jeff Landry som sin særlige udsending til ø-territoriet. Trump henviser til Grønlands strategiske placering og siger, at området er kritisk for USA's nationale sikkerhed, især i betragtning af tilstedeværelsen af russiske og kinesiske skibe nær grønlandsk farvand. Disse kommentarer skaber betydelige politiske spændinger mellem USA og Danmark, Grønlands hersker, da danske og grønlandske ledere klart fordømmer annekteringen.
Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Grønlands statsminister Jens-Frederik Nielsen kommenterede Trumps provokerende kommentarer på sociale medier. Nielsen understregede, at Grønland er i egne hænder, og at annekteringen af et land ikke kan gennemføres uden videre. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte også, at han i de kommende dage vil indkalde USA's ambassadør Kenneth Howery for at kræve en officiel udtalelse fra USA. Rasmussen beskrev Landrys udnævnelse som "fuldstændig uacceptabel" og understregede respekten for Danmarks suverænitet, som Tagesschau.de rapporterer.
Reaktioner på Trumps udnævnelse
Reaktioner fra Danmark og Grønland tyder på dyb bekymring for det nordatlantiske områdes territoriale integritet. Frederiksen sagde via Instagram, at situationen var svær, mens Nielsen via Facebook udtalte, at Trumps kommentarer ikke ville ændre den nuværende situation. Disse uenigheder fremhæver de spændinger, der har eksisteret over Grønland, siden Trump tiltrådte i januar 2025. Ifølge Vienna.at er disse diskussioner steget i intensitet, efter at Trump tidligere havde antydet at overtage Grønland.
Derudover reviderede den amerikanske regering lejeaftaler for fem havvindmølleprojekter, herunder det danske statsejede selskab Ørsted, hvilket i kongreskredse ses som et yderligere udtryk for et anstrengt forhold til det danske kongerige. Statskund Mikkel Vedby Rasmussen analyserer situationen og slår fast, at danske investeringer i arktisk forsvar hidtil ikke har haft den ønskede effekt, især set i lyset af Grønlands strategiske betydning for det amerikanske missilforsvarssystem. Han beskriver Grønland, der består af omkring 80 procent is og har omkring 57.000 indbyggere, som en region med geostrategisk eksplosivitet.
Grønlands selvstyre og ressourcer
Grønland, som har haft bred selvstyre siden 1979, har udviklet sine egne politiske strukturer, men Danmark har fortsat indflydelse på udenrigs- og forsvarspolitikken. Det komplicerede denne dynamik er USA's naturlige interesse i Grønlands ressourcer, som omfatter særligt sjældne jordarter og uran. Disse mineraler repræsenterer en måde for USA at reducere sin afhængighed af kinesisk eksport, hvilket også påvirker geopolitiske spændinger med Kina i regionen.
Grønland er selv engageret i bæredygtig udvikling og planlægger at udvide internationale forbindelser med USA og andre lande som Kina. Disse geopolitiske aspekter bliver særligt relevante, efterhånden som isen i regionen i stigende grad er smeltet i de senere år, hvilket åbner nye handelsruter og ressourcer. Ifølge en analyse fra SWP Berlin vil Grønlands strategiske suverænitet forblive et centralt emne i international politik, mens landet samtidig planlægger at skabe et center for fred i Arktis og øge samarbejdet med eksterne partnere.