Erdogan overraskende: Intet præsidentkandidatur 2028!

Erdogan overraskende: Intet præsidentkandidatur 2028!

Ungarn, Land - Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har overraskende annonceret, at han ikke vil køre igen i præsidentvalget i 2028. Denne forklaring medførte stor sensation både i både nationalt og internationalt rum. Erklæringen blev afgivet under et statsbesøg i Ungarn og blev bekræftet af flere medier. Erdogan understregede: "Jeg har ikke til hensigt at blive valgt eller at køre igen til formandskabet." Hans ansøgning om en forfatningsmæssig ændring giver et samarbejde med oppositionen om at udvikle en "civil forfatning" og forbedre Tyrkiets omdømme, som [OE24] (https://www.oe24.at/weltpolpolpolitik/paukenschlag- erdogan-nicht- mehr-als-sident-cryande/634324951)

Erdogan, der har været præsident siden 2014 og har været ved magten i mere end 20 år siden en systemisk ændring i 2017, har begejstret sindet med denne meddelelse. Den tyrkiske forfatning giver præsidenten mulighed for at have maksimalt to valgperioder, som hver varer fem år. Under præsidentvalget i maj 2023 var Erdogan i stand til at sikre sin anden periode i et afstrømningsvalg. Kontorperioden slutter формално 2028, men der er spekulationer om, at Erdogan muligvis arbejder mod en tredje periode, baseret på tilbageholdelse af oppositionspolitikeren Ekrem Imamoglu, der betragtes som en indikation af hans ambitioner. I henhold til N-TV er der juridiske muligheder for dette: nye valg eller en forfatningsændring.

regeringssystem og strømfordeling

Siden 2018 har Erdogan kørt et præsidentsystem, der styrker udøvelsen og svækker parlamentet. Parlamentarisk kontrol blev signifikant reduceret, fordi der findes klassiske kontrolmuligheder, såsom en afstemning om ingen tillid. Dette nye system begyndte med en forfatningsmæssig reform, der blev accepteret af et flertal af vælgerne i 2017. Lovgivningen er nu ansvaret for "Grand National Assembly of Türkiye", der har 600 parlamentsmedlemmer. En gennemgang af de sidste valgresultater viser en klar dominans af AKP, der i øjeblikket har 317 sæder, mens oppositionen slutter med 133 sæder (CHP) og 55 sæder (MHP). En forfatningsmæssig ændring kræver på den anden side et to tredjedels flertal i parlamentet, hvilket ser ud til at være usandsynligt, som [bpb] (https://www.bpb.de/themen/europa/tuerkei/253181/das-neue-politische-sy- y-stem-system-yystem- yer-uerkei/) notees.

De udfordringer, som regeringen står overfor, ikke kan afvises. Erdogans nuværende regeringskoalition har ikke nok stemmer til en forfatningsmæssig ændring eller til et tidligt valg, hvilket ville kræve et flertal med tre femt i parlamentet. Begge scenarier kunne bringe Erdogans i fare for ambitiøse planer. Derudover kan et partnerskab med pro-kurdisken være afgørende for at opnå det nødvendige antal stemmer.

Konklusion og Outlook

Erdogans politiske fremtid afhænger beslutsomt af, hvordan han lægger sine meddelelser og planer i praksis i de kommende år. Mens han ser ud til at trække sine krav til magt formelt, forbliver spørgsmålet, hvilken strategiske manøvrer han vil tage for at bevare sin politiske dominans. Fokus på en forfatningsmæssig ændring med støtten fra oppositionen kunne indlede en spændende vending i de politiske begivenheder i Türkiye.