Suche
Mein Konto
Erdogan overraskende: Ingen præsidentkandidatur i 2028!
Erdogan meddeler, at han vil træde tilbage som præsident i 2028 og opfordrer til forfatningsændringer for at reformere Tyrkiet.
Erdogan overraskende: Ingen præsidentkandidatur i 2028!
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har overraskende meddelt, at han ikke genopstiller ved præsidentvalget i 2028. Denne erklæring vakte stor opsigt både nationalt og internationalt. Udtalelsen blev fremsat under et statsbesøg i Ungarn og blev bekræftet af flere medier. Erdogan understregede: "Jeg har ingen intentioner om at blive genvalgt eller stille op som præsident igen." Hans anmodning om en forfatningsændring forudser at arbejde sammen med oppositionen om at udarbejde en "civil forfatning" og forbedre Tyrkiets omdømme, som oe24 reporter2934333.
Erdogan, som har været præsident siden 2014 og har siddet ved magten i mere end 20 år siden en systemisk rystelse i 2017, har løftet øjenbrynene med denne meddelelse. Den tyrkiske forfatning giver præsidenten mulighed for at sidde i højst to perioder, der hver varer fem år. Under præsidentvalget i maj 2023 var Erdogan i stand til at sikre sin anden embedsperiode ved et omvalg. Valgperioden slutter formelt i 2028, men der er spekulationer om, at Erdogan kan søge en tredje periode, baseret på fængslingen af oppositionspolitikeren Ekrem Imamoglu, hvilket ses som en indikation af hans ambitioner. Ifølge n-tv er der juridiske muligheder for dette: nyvalg eller en forfatningsændring.
Regeringssystem og magtfordeling
Siden 2018 har Erdogan drevet et præsidentielt system, der styrker den udøvende magt og svækker parlamentet. Den parlamentariske kontrol er blevet væsentligt reduceret, fordi klassiske kontrolmuligheder som et mistillidsvotum ikke længere eksisterer. Dette nye system begyndte med en forfatningsreform, der blev godkendt af et flertal af vælgerne i 2017. Lovgivning er nu ansvaret for "Türkiye's store nationalforsamling", som har 600 repræsentanter. Et tilbageblik på de seneste valgresultater viser en klar dominans af AKP, som i øjeblikket har 317 mandater, mens oppositionen har 133 mandater (CHP) og 55 mandater (MHP). En forfatningsændring kræver på den anden side to tredjedeles flertal i parlamentet, hvilket i øjeblikket virker usandsynligt, som bpb bemærker.
De udfordringer, som regeringen står over for, kan ikke afvises. Erdogans nuværende regerende koalition har ikke nok stemmer til en forfatningsændring eller til et tidligt valg, hvilket ville kræve et flertal på tre femtedele i parlamentet. Begge scenarier kan bringe Erdogans ambitiøse planer i fare. Derudover kan et partnerskab med den pro-kurdiske DEM være afgørende for at opnå det nødvendige antal stemmer.
Konklusion og udsigter
Erdogans politiske fremtid i de kommende år vil afhænge afgørende af, hvordan han omsætter sine udmeldinger og planer i handling. Mens han ser ud til formelt at trække sine krav om magt tilbage, er spørgsmålet stadig, hvilke strategiske manøvrer han vil foretage for at bevare sin politiske dominans. Fokus på forfatningsændringer med støtte fra oppositionen kan indlede en spændende vending i tyrkiske politiske begivenheder.