Forbud mod tørklæder til piger: Grundlov eller diskrimination?

Forbud mod tørklæder til piger: Grundlov eller diskrimination?

Den 23. oktober 2025 vil et planlagt lovudkast, der forbyder tørklæder til piger under 14 år, skabe heftige diskussioner i Østrig. Forslaget lægger op til et forbud mod at bære tørklæder i skolerne, en forordning, der allerede blev ophævet i lignende form af forfatningsdomstolen (VfGH) i 2020. Retten afgjorde, at et sådant forbud krænkede statens religiøse neutralitet og diskriminerede muslimske kvinder.

I den nuværende revisionsproces blev reaktionerne på det nye udkast overvejende klassificeret som negative. Institutioner som justitsministerier og religiøse samfund udtrykker stærke bekymringer over lovens forfatningsmæssige og diskriminerende karakter. Advokatsamfundet fremhæver uklarheder i definitionen af ​​begrebet "dækning af hovedet", mens Ligebehandlingsadvokaten kritiserer det ensidige fokus på tørklædet.

Religiøs neutralitet og diskrimination

De juridiske eksperter advarer om, at loven rammer muslimske piger ensidigt uden at bruge køns- og religionsneutralt sprog. Denne ulige behandling bliver mødt med skarp kritik, især set i lyset af de tilgængelige data, som giver få pålidelige tal om de berørte elever. Religiøse repræsentanter klager også over den manglende konsultation med muslimske unge.

En central bekymring for kritikere er den mulige udelukkelse af studerende, der bærer tørklæde af religiøse årsager. Det islamiske trossamfund i Østrig (IGGÖ) og det religiøse samfund i Alevi beskriver projektet som en krænkelse af grundlæggende rettigheder og advarer mod et selektivt forbud, der kun rammer muslimske piger, mens lignende regler for drenge ikke behandles.

Støtte og bekymringer

På trods af de overvejende kritiske røster er der også tilhængere af loven. Psykologer hævder, at forbuddet kan være med til at fremme børns identitetsudvikling ved at give dem mulighed for at vokse op uden religiøse symboler i skolen. Grundskolelærernes fagforening lægger vægt på målet om selvbestemmelse, men peger også på risikoen for ekstra belastninger på skolerne.

I alt blev der indgivet over 400 bemærkninger til lovudkastet. Meget af denne feedback, hvoraf det meste kommer fra privatpersoner, frygter diskrimination. Forbundsungdomsrådet og IGGÖ udtrykker en klar afvisning af loven, fordi de ser den som en krænkelse af religionsfriheden og lighedsprincippet. Justitsministeriet er i tvivl om den praktiske gennemførelse af loven, især med hensyn til de begærede sanktioner, som giver administrative bøder på op til 1.000 euro. Den aktuelle udvikling rejser spørgsmål om lovudkastets retsgrundlag og gyldighed.

Samlet set er det fortsat usikkert, om udkastet bliver i sin nuværende form, da diskussionen om håndteringen af ​​religiøs beklædning i skolerne fortsætter. Som den aktuelle debat viser, er retten til ligestilling og statens religiøse neutralitet centrale stridspunkter i det kommende politiske landskab.

[Krone] rapporterer, at...

[MyDistrict] fremhæver, at...

[Kurier] tilføjer, at...