Forskere opdager: sangfugle klarer sig uden det appetitstimulerende middel ghrelin!

Forskere opdager: sangfugle klarer sig uden det appetitstimulerende middel ghrelin!

Forskere har fundet ud af, at sangfugle har mistet et vigtigt hormon, der er kendt for dets rolle i at regulere appetitten. Hormonet ghrelin, som udløser cravings hos mennesker, spiller en anden rolle hos de fleste fuglearter: Hos duer og vagtler mindsker det lysten til at spise. En ny undersøgelse udført af et hold ledet af Leonida Fusani ved Konrad Lorenz Institute for Comparative Behavioral Research (KLIVV) fokuserede på havesangeren (Sylvia borin) og opdagede, at disse sangfugle ikke har et gen for ghrelin. Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet "Royal Society Open Science". Ifølge forskerne kan tabet af dette hormon give sangfugle mulighed for at tage meget fedt på før en migration, hvilket er afgørende for de lange flyvninger forude.

Tabet af ghrelin-hormonet kan få spurvefugle til at fordoble deres kropsvægt for optimalt at forberede sig på de kommende migrationsproblemer. Forsøg med andre fuglearter viser, at sangfugle generelt ikke har ghrelin-gener. Dette rejser spørgsmål om de adaptive mekanismer, der hjælper disse fugle med at kontrollere deres fedtlagring mere effektivt.

Fysiologiske tilpasninger hos trækfugle

Trækfugle, der rejser lange afstande mellem yngle- og overvintringsområder, viser særlige fysiologiske tilpasninger, som undersøges intensivt af forskere. Et væsentligt fund er, at deres vigtigste energikilde er de fedtreserver, der er opbygget før migrationsflyvninger. I en international undersøgelse, hvor Konrad Lorenz Instituttet er involveret, blev corticosteron og ghrelins rolle i vagtel (Coturnix coturnix) undersøgt nærmere. Vagtlerne blev udsat for kontrollerede ændringer i dagslængde for at simulere virkningerne af efterårstrækket.

Resultaterne viser, at forekomsten af ​​den trækkende fænotype er forbundet med højere ghrelinkoncentrationer, hvilket betyder, at hormonet spiller en væsentlig rolle i forberedelsen til fugletræk. Derudover korrelerer ghrelin med ændringer i fuglenes kropsmasse i disse afgørende faser. Der blev dog ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem ghrelin- og corticosteronniveauer i denne undersøgelse, hvilket yderligere fremhæver kompleksiteten af ​​hormonelle mekanismer.

Indvirkning på forskning i menneskers sundhed

Forskningsresultaterne om sangfugle og deres brug af ghrelin kan have vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af menneskers sundhedsproblemer. De kunne især give indsigt i mekanismerne bag fedme og spiseforstyrrelser. At forstå de processer, hvorved fugle opbygger og regulerer deres fedtreserver, kan hjælpe med at tegne analogier til menneskelige spisetendenser og vægtregulering.

Samlet set giver resultaterne af disse undersøgelser vigtig indsigt i fuglenes evolutionære tilpasninger og deres evne til at forberede sig på lange rejser. Efterhånden som intensiv forskning i disse mekanismer fortsætter, kan sammenhængen mellem fuglebiologi og menneskers sundhed blive endnu tydeligere i de kommende år.

For mere information og detaljer om disse emner kan du besøge rapporterne oe24 og DocCheck læse op.