Kaos i Wiens skoler: 8.000 førsteklasser uden kendskab til tysk!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Exxpress rapporterer om 8.000 førsteklasseelever i Wien med utilstrækkelige tyskkundskaber og udfordringerne med sprogstøtte.

Kaos i Wiens skoler: 8.000 førsteklasser uden kendskab til tysk!

En alarmerende rapport fra Niki Glattauer, en tidligere lærer og skoleleder, fremhæver de bekymrende sprogunderskud blandt fremtidige førsteklasser i Wien. Ifølge Glattauer viser en aktuel undersøgelse om skoleoptaget, at 85 procent af de nye førsteklasser ikke har tilstrækkeligt kendskab til tysk. Det berører omkring 8.000 børn, som efter planen skal starte i skole i Wiens skoler i år. Disse resultater er ikke kun et wake-up call for skoler og uddannelsesinstitutioner, men rejser også spørgsmål om sprogstøtte i den tidlige barndoms udvikling.

Et konkret eksempel fra Glattauers beskrivelse illustrerer problemets omfang: En seks-årig rumænsk pige kan besvare et spørgsmål om sit hjemsprog i brudstykker, mens et andet barn, en pige med østrigsk statsborgerskab fra en tyrkisk familie, ikke er i stand til at danne en meningsfuld sætning. Disse sager gør det klart, at udfordringerne ikke kun er begrænset til børn med migrationsbaggrund, men også påvirker østrigske statsborgere.

Spørgsmål om sprogstøtte

Glattauer udtrykker også sin skepsis over for effektiviteten af ​​tyske sprogstøtteforanstaltninger i børnehaver. Han spørger, om forældrene, børnehaverne eller eleverne selv er uærlige, når det kommer til at rapportere om status for sprogstøtte. I denne sammenhæng citeres også en rapport om gratis vejledning i Wien, som viser, at mange børn nægter at deltage i undervisningen og endda gør grin med lærerne. Men de sociale og økonomiske konsekvenser af dette problem bæres i sidste ende af skatteyderne.

Sproglige færdigheder er afgørende for læringsprocesser og uddannelsesveje samt for social deltagelse, som forbundsministeriet for uddannelse, videnskab og forskning understreger i sine udtalelser. Sprogstøtte i uddannelsesinstitutionerne er derfor et centralt element, der skal støtte især personer med migrationsbaggrund på deres integrationsvej. Målet er at give børn et solidt grundlag for, hvornår de starter i skole.

Foranstaltninger til fremme af sproget

For at imødekomme børns behov bruger uddannelsessystemet forskellige instrumenter til at bestemme sprogfærdigheder. Fra børnehaveåret 2019/20 anvendes en landsdækkende ensartet procedure, der registrerer sprogkundskaberne for både børn med tysk som førstesprog og børn med tysk som andetsprog. Der anvendes instrumenterne “BESK KOMPAKT” og “BESK-DaZ KOMPAKT”, som udføres af uddannede specialister.

Et obligatorisk afleveringsark dokumenterer hvert enkelt barns sproglige styrker og støtteområder og skal sendes til folkeskolerne primo september. Disse systematiske tilgange til tidlig sprogudvikling har til formål at sikre, at hvert barn får den støtte, de har brug for, for at starte deres skolekarriere med succes. Årlige sprogfærdighedsvurderinger for børn fra tre år er en del af denne indsats.
( bmbwf.gv.at )