Ny undersøgelse afslører: Sådan håndterer EU virksomhedernes bæredygtighed!

Ny undersøgelse afslører: Sådan håndterer EU virksomhedernes bæredygtighed!

Overholdelse af de nye europæiske retningslinjer for virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) bliver stadig vigtigere. Ifølge en nylig rapport fra Datamaran, som undersøgte over 300 virksomheder i Europa, ser det ud til, at implementering af disse politikker ikke kun er en juridisk forpligtelse, men også en mulighed for virksomheder til at optimere deres bæredygtighedsstrategi. Rapporten analyserer, hvordan virksomheder implementerer CSRD, og ​​hvilke emner de behandler.

Undersøgelsen, "CSRD Reports Uncovered: Insights from a Detailed Analysis of 11.000+ IROs from 300+ Companies," fremhæver tendenser i væsentlighed og fortolkning af oplysningskrav, der har betydning for virksomhedsledere. Analysen fandt, at negative påvirkninger opvejer muligheder - med et forhold på 3 til 1, hvor 99 % af virksomhederne rapporterer om klimaændringer, 98 % om deres egen arbejdsstyrke og 92 % om forretningspraksis. Derimod findes emner som berørte samfund, vand og biodiversitet kun i mindre end halvdelen af ​​rapporterne.

Nye krav fra CSRD

CSRD blev indført som svar på den voksende betydning af Corporate Social Responsibility (CSR). EU-Kommissionen offentliggjorde sit forslag i april 2021, og efter en aftale mellem myndighederne trådte direktivet i kraft den 5. januar 2023. Dette indfører omfattende ændringer og udvider omfanget markant, hvilket øger antallet af rapporteringspligtige virksomheder fra 11.600 til anslået 49.000. Det gælder især store virksomheder og kapitalmarkedsorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Mikrovirksomheder er dog undtaget fra indberetningskravet.

I henhold til de nye krav skal virksomheder af offentlig interesse med mere end 500 ansatte rapportere omfattende om deres bæredygtighedspraksis fra 1. januar 2024, og alle andre store virksomheder fra 1. januar 2025. Rapporteringskravene giver mulighed for indførelse af dobbelt væsentlighed, som både adresserer virksomhedernes påvirkning af mennesker og miljø samt deres økonomiske konsekvenser.

Ensartede standarder og testforpligtelser

Det nye direktiv tilbyder ikke kun udvidede rapporteringskrav, men introducerer også bindende EU-standarder og ekstern revision af bæredygtighedsrapportering. Denne test vil i første omgang blive udført med begrænset sikkerhed og vil senere blive udvidet til tilstrækkelig sikkerhed. Bæredygtighedsinformation bliver en del af ledelsesberetningen og er underlagt de samme krav som finansiel rapportering. Omdøbning af "ikke-finansiel opgørelse" til "bæredygtighedsrapportering" bør understøtte dette krav om ligestilling.

BaFin vil også gribe aktivt ind i overvågningen og tage hensyn til bæredygtighedsrapportering i sine balancekontrol. Den undersøger kapitalmarkedsorienterede virksomheders rapportering for at sikre, at de nye standarder overholdes.

Resultaterne af Datamaran-undersøgelsen, som er baseret på bæredygtighedsrapporter fra 304 virksomheder fra 21 lande, gør det klart, at mange virksomheder stadig har udfordringer at overvinde, når de implementerer CSRD-retningslinjer. Den gennemsnitlige længde af CSRD-erklæringer er 103 sider, hvilket repræsenterer en stigning i forhold til tidligere krav.

Samlet set viser det, at CSRD ikke kun er et regulatorisk instrument, men også kan fungere som et strategisk værktøj til at forbedre gennemsigtighed og ansvarlighed på området for virksomheders bæredygtighed. Tiden vil vise, hvor effektivt disse tiltag kan implementeres i praksis.

For yderligere information om de første resultater af CSRD-vurderingen, besøg venligst [ÖkoNews](https://www2.oekonews.at/neue-studie-shows-important-trends-in-ersten-csrd-reporten-von-ueber-300-unternehmen-in-ganz-europa+2400+12270SR in), som C Tyskland for politisk baggrund og BaFin for regulatoriske oplysninger.