Marine Le Pen idømt: fængselsdom og opfordring til protester!

Marine Le Pen idømt: fængselsdom og opfordring til protester!

Marine Le Pen, den tidligere leder af det højrepopulistiske Rassemblement National (RN), måtte udstå en banebrydende, omend kontroversiel, dom den 1. april 2025. Dommer Bénédicte de Perthuis erklærede, at Le Pen havde underslæbet over fire millioner euro i EU-midler, hvilket resulterede i en fængselsdom på fire år. Heraf er to år på betinget fængsel og to år i husarrest. Derudover skal Le Pen betale en bøde på 100.000 euro og kan ikke længere varetage et offentligt hverv. I en første reaktion meddelte Le Pen, at hun ville anke, fordi hun ser dommen som politisk motiveret.

Beslutningen forårsagede markante bølger og mobiliserede landsdækkende protester ledet af partileder Jordan Bardella. I sin tale understregede Bardella, at franskmændene burde være forargede over dommen og opfordrede sine tilhængere til at demonstrere. Rémy Heitz, anklageren ved Kassationsretten, forsvarede dommens retlige integritet, mens retspræsidenten siden har været under politibeskyttelse på grund af trusler.

Politiske reaktioner og solidaritet

Reaktionerne på dommen er mangfoldige og kommer fra både det tyske og det internationale politiske spektrum. Éric Ciotti, et konservativt parlamentsmedlem, kaldte dommen for en "uværdig juridisk sammensværgelse." Jean-Luc Mélenchon, lederen af ​​det venstrepopulistiske parti La France insoumise, opfordrer også til en folkeafstemning om afskedigelse. Le Pen modtager endda støtte fra de højeste niveauer: Italiens vicepremierminister Matteo Salvini og Ungarns premierminister Viktor Orbán udtrykker deres solidaritet med den højrepopulistiske leder.

I international sammenhæng betragtes situationen som bekymrende af den amerikanske regering, mens Donald Trump drager paralleller til sine egne juridiske kampe. Kreml udtrykte også bekymring over krænkelsen af ​​demokratiske normer i Europa, men beskrev dommen som et internt anliggende for Frankrig.

Le Pens internationale forbindelser

Marine Le Pens far, Jean-Marie Le Pen, havde allerede historiske bånd til Rusland, der går tilbage til 1968, da han bød velkommen til den russiske nationalistiske maler Ilya Glazunov. Denne tradition fortsætter med Marine Le Pen, som promoverer pro-russiske politikker og mødtes med Vladimir Putin i 2017 for at opnå international anerkendelse. Disse bånd mellem det franske højre og Rusland er ikke kun politiske, men også økonomiske: Le Pen modtog et lån på 9 millioner euro fra Rusland til sin præsidentkampagne i 2017, mens Jean-Marie Le Pen modtog 2 millioner euro fra et cypriotisk firma, der angiveligt var knyttet til en tidligere KGB-agent.

De historiske og ideologiske forbindelser mellem Rassemblement National og Rusland er dybt rodfæstede og afspejles i fælles værdier, såsom en vægt på politisk og kulturel suverænitet og modstand mod globalisering. Denne gensidige støtte kan være gavnlig for Rusland, da støtten til Moskva aftager i Europa.

Dommen af ​​Le Pen og de efterfølgende protester vækker opmærksomhed ikke kun i Frankrig, men også i hele Europa. De rejser grundlæggende spørgsmål om demokrati, retspraksis og truslen mod politisk mangfoldighed. Den politiske udvikling i Frankrig kan få vidtrækkende konsekvenser, både for landet selv og for den europæiske højrefløj som helhed.