Schnedlitz afslører: Hundredvis af millioner euro til NGO'er uden kontrol!

Schnedlitz afslører: Hundredvis af millioner euro til NGO'er uden kontrol!

Den 25. august 2025 ankom de første svar på parlamentariske spørgsmål om betalinger til ikke-statslige organisationer (NGO'er) til Østrig. Generalsekretæren for FPÖ, Michael Schnedlitz, udtrykte bekymring over de tilsyneladende skjulte donationer til hans egne partier og relaterede organisationer. I de seneste fem år er der sket en mærkbar stigning i støttebeløbene, som beløber sig til flere hundrede millioner euro, samtidig med at der spares i befolkningen. Et eksempel er Miljøpartiets Skole FREDA, som modtog to udbetalinger fra Socialministeriet i 2023 for et kursus med titlen ”Politisk Forhandling”.

Socialminister Johannes Rauch fra De Grønne er politisk ansvarlig for disse udgifter. Schnedlitz efterlyser gennemsigtighed og kritiserer muligt spild af penge. Anmodningerne om information til ministerierne var imidlertid vanskelige: Over 700 individuelle forespørgsler var nødvendige, fordi ministerierne ikke ønskede at give oplysninger om betalinger til NGO'er. På trods af regeringens påstand om, at udtrykket "NGO" ikke eksisterer juridisk, brugte socialminister Schumann udtrykket i sine svar, men nægtede at give oplysninger om andre ngo'er, der blev finansieret. Schnedlitz understreger, at lyskrydsregeringen aktivt forsøger at forhindre gennemsigtighed.

Korruption og EU-finansiering

Parallelt med det, der sker i Østrig, diskuteres finansieringen af ​​ngo'er på europæisk plan. En korruptionsskandale i 2022 har haft en afgørende indflydelse på denne diskussion. I en rapport kritiserede Den Europæiske Revisionsret manglen på gennemsigtighed i de midler, der strømmer fra EU til ngo'er. I årene 2021 til 2023 blev over syv milliarder euro tildelt ngo'er inden for områder som samhørighed, forskning, migration og miljø. Laima Andrikienė, medlem af Den Europæiske Revisionsret, fremhæver, at finansieringen til ngo'er ofte er uigennemsigtig og mangler den nødvendige kontrol for at sikre, at de finansierede organisationer respekterer EU's værdier.

Der er en heftig debat i Europa-Parlamentet om tildelingen af ​​NGO-midler. EPP-gruppen, som også omfatter CDU og CSU, kritiserer tildelingen af ​​midler. Monika Hohlmeier fra CSU rapporterede om driftstilskud til lobbyvirksomhed og mulige krænkelser af retsstatsprincippet af nogle ngo'er. Hohlmeier understreger, at EU-midler ikke må bruges til at underminere retsstaten. Nogle parlamentsmedlemmer frygter også, at konservative kræfter kan skubbe civilsamfundets engagement tilbage, mens Daniel Freund fra De Grønne taler om en koordineret kampagne mod civilsamfundet.

Europa-Kommissionens rolle

Europa-Kommissionen står også over for beskyldninger. Den Europæiske Revisionsret fandt, at finansiering af NGO'er udgør en "omdømmerisiko" for den udøvende magt. En undersøgelse fandt ingen krænkelser af EU-værdier, men gennemgangen var kun begrænset til et udsnit af 90 kontrakter. Budgetkommissær Piotr Serafin indrømmede, at nogle aftaler var upassende og krævede, at ngo'er skulle lobbye. Kommissionen planlægger at opdatere den juridiske definition af ngo'er og indføre et forbedret finansiel gennemsigtighedssystem.

Kort sagt, både i Østrig og på EU-plan, rejser spørgsmålene om NGO-finansiering og den tilhørende gennemsigtighed fortsat komplekse og kontroversielle spørgsmål. Presset på regeringer og institutioner for at skabe større klarhed om brugen af ​​offentlige midler vokser. Dette rejser det afgørende spørgsmål om, hvordan man kan bevare ngo'ernes integritet og uafhængighed i et stadig mere politiseret landskab.