Statsbudgettet under pres: Mattle kræver kompromis inden fredag!

Statsbudgettet under pres: Mattle kræver kompromis inden fredag!

Den 24. november 2025 vil staternes og kommunernes økonomi være i fokus for den politiske diskussion i Østrig. Den sidste forhandlingsrunde mellem de føderale, statslige og lokale myndigheder måtte aflyses med kort varsel, hvilket gav næring til frygten for budgetunderskuddet. Tyrols guvernør Mattle sagde, at staters og kommuners underskud kan blive op til to milliarder euro værre end oprindeligt forventet. Det samlede underskud forventes at stige til 4,9 procent af BNP, hvilket overstiger målet på 4,5 procent og ikke opfylder EU's rammemål for underskud på tre procent. Denne utilfredsstillende situation vil understrege vigtigheden af ​​et kompromis mellem politiske interessenter.

Mattle mener, at den føderale regering skal imødekomme staterne og kommunerne. Han efterlyser en holdbar løsning, der opfylder de økonomiske krav og samtidig tager højde for konsolideringen af ​​de offentlige budgetter, eftersom den offentlige sektor ikke må bruge mere, end den tager ind. Nora Novak, Wiens byråd for finans, er optimistisk med hensyn til, at der vil blive fundet en løsning, der anerkender finansieringen af ​​forbundsstaternes tjenester. Samtidig understreger Niederösterreichs finansminister Kasser, at hovedansvaret for statsgælden ligger hos forbundsregeringen og opfordrer til en retfærdig fordeling af opgaver og økonomisk dækning i forhandlingerne.

Udfordringer på de offentlige finanser

Stabilitetspagten, som regulerer de lokale myndigheders gældsmuligheder, skal sendes til EU inden årets udgang. I den nuværende situation beskriver den tyrolske guvernør konsolideringsprocessen som "intet alternativ". I lyset af stærkt stigende udgifter på områderne sundhed, omsorg og børnepasning er det afgørende for mange forbundsstater at nå frem til en holdbar løsning i forhandlingerne.

Den økonomiske situation i EU er anspændt, fordi flere medlemslande ikke overholder kravene i stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Destatis er EU-medlemsstaterne forpligtet til at opretholde et offentligt underskud på maksimalt 3 % af BNP og et gældsniveau på højst 60 % af BNP. Tyskland opnåede en underskudskvote på -2,8 % af BNP i 2024, men lande som Rumænien (-9,3 %) og Frankrig (-5,8 %) overskred denne grænse, hvilket kan føre til en procedure for uforholdsmæssigt store underskud.

Reform af stabilitets- og vækstpagten

Behovet for en stabil finansiel ramme understreges af de nuværende ændringer i stabilitets- og vækstpagten (SGP). Nye regler træder i kraft den 30. april 2024, designet til at sikre finanspolitisk disciplin og stabile offentlige finanser i Europa, samtidig med at de fremmer reformer og investeringer. Disse reformer blev indledt i kølvandet på COVID-19-pandemien og geopolitiske begivenheder og understreger, at det haster med at reducere gældsniveauet og reducere underskuddene.

Reformen giver mulighed for en forebyggende og en korrigerende del, hvor den forebyggende del har til formål at undgå uforholdsmæssigt store underskud. Medlemsstaterne skal indsende mellemfristede finanspolitiske strukturplaner, mens den korrigerende del omfatter bestemmelser om proceduren i uforholdsmæssigt store underskud, der gælder, når referenceværdien for underskuddet overskrides. Dette understreger behovet for handling, da 11 medlemslande havde et underskud på over 3 % af BNP i 2022, hvilket sætter reglernes troværdighed på spil. En omfattende forståelse af disse finansielle rammebetingelser er afgørende for de kommende forhandlinger i Østrig.