Suche
Mein Konto
Tatort Dresden: Kommissær kæmper med brodertraume og korruption!
I den nye "Tatort" fra Dresden efterforsker Leonie Winkler en sag, der er knyttet til hendes brors død. Korruption og familiekonflikter præger det spændende plot.
Tatort Dresden: Kommissær kæmper med brodertraume og korruption!
Den nye "forbrydelsesscene" fra Dresden, "Under Fire", chokerer med et mørkt tema: Efterforsker Leonie Winkler, spillet af Cornelia Gröschel, kæmper med sin politimandsbrors mystiske død for ti år siden. Denne følelsesmæssige forbindelse virker til at begynde med lovende, men bliver hurtigt endnu et tilfælde i rutinen i ARD-krimi-thrilleren søndag aften. Flashbackene til forholdet mellem Winkler og hendes bror er ret svage og virker mere som et plotelement end som en dyb karakterudvikling.
Handlingen udspiller sig omkring en gruppe korrupte politibetjente, der har udført perfekt planlagte indbrud i elleve år. Marek Krug, den eneste ikke-betjent i denne bande, bliver ramt, da et planlagt røveri går galt. Men under et iscenesat trafikstop, der skulle ende fatalt for ham, trækker Krug pistolen hurtigere og dræber en af de korrupte politibetjente. Den anden dør senere på hospitalet. Winkler forbliver stædig og fortsætter med at efterforske, selvom hendes egen forbindelse til Krug truer med at komme frem i lyset.
Drejninger og drejninger
Historien udvikler sig langsomt, men der er nogle uventede drejninger i slutningen. Den første mistænkte er afdelingsleder Jens Riebold, som også førte tilsyn med Winklers bror. Men den egentlige bagmand er Richard Weiswasser, lederen af indbrudsefterforskningen, som burde have fanget sig selv, men som selvfølgelig ikke gør det. Iscenesættelsen af krimi-thrilleren virker kaotisk med usandsynlige scener, såsom Krugs overilte opførsel i en gammel fabriksbygning, hvilket mindsker spændingen.
Familiekonflikterne mellem Winkler og hendes far Otto, en gammel politilegende, forbliver vage og underudviklede. Det er tydeligt, at filmen forsøger at beskæftige sig med komplekse følelsesmæssige temaer, men det er der ikke plads nok til. Til sidst sidder beskueren tilbage med en følelse af skuffelse: Hvis efterforskeren har en personlig forbindelse til sagen, er det ofte ikke et godt tegn for dybden af fortællingen.