Radikale cyklister: Serbiske studerende protesterer i Wien med lys!

Radikale cyklister: Serbiske studerende protesterer i Wien med lys!

En cykeltur med serbiske studerende gennem Europa vækker i øjeblikket opsigt. Gruppen på 80 medlemmer er forpligtet til at tage fat på de politiske klager i Serbien og tog afsted fra Novi Sad til Strasbourg i sidste uge. Målet med protestbevægelsen er at gøre opmærksom på den politiske krise i Serbien hos Europarådet og Europa-Parlamentet.

Initiativet blev udløst af den tragiske hændelse den 1. november, da baldakinen på en togstation i Novi Sad kollapsede og dræbte 16 mennesker. Anklagerne er allerede rejst mod omkring 13 ansvarlige, men juridisk bekræftelse afventer stadig. Hændelsen førte endda til, at to regeringsmedlemmer trådte tilbage, hvilket yderligere gav næring til protesterne.

Reception i Wien

I Wien blev de demonstrerende studerende budt velkommen af ​​omkring 1.000 sympatisører mandag aften. Arrangementet fandt sted på Maria-Theresien-Platz, hvor en symbolsk rød løber blev rullet ud for aktivisterne. Wienerpolitiet sikrede begivenheden med omfattende indsættelse af styrker for at sikre en fredelig atmosfære.

Deltagerne blev via sociale medier guidet om, hvilke ting de kunne medbringe til demonstrationen, herunder fløjter, bannere og flag. Pyrotekniske genstande var dog forbudt. Ifølge deres online platform er Serbiens gader blevet scener med frygt og uretfærdighed. Dette budskab understreger det presserende behov for politisk forandring.

Protestrejse til Strasbourg

Eleverne planlægger at ankomme til Strasbourg næste tirsdag. Deres protestrejse er opdelt i i alt 13 daglige etaper, der dækker omkring 100 kilometer om dagen. Aktivisterne bliver i Østrig indtil fredag ​​morgen og overnatter i byer som Wien, Emmersdorf, Linz og Salzburg.

Denne protestbevægelse kommer i sammenhæng med stigende mistillid til politik blandt den europæiske befolkning. En nylig befolkningsundersøgelse i seks europæiske lande viser, at mange mennesker er bekymrede for kvaliteten af ​​demokrati. Et centralt punkt er den udbredte mangel på tillid til national og europæisk politik, som negativt påvirker viljen til at deltage i politik. Denne dynamik fører til, at antidemokratiske partier forsøger at udnytte protestbevægelser til deres egne dagsordener.

I Tyskland har AfD for eksempel taget Pegida-bevægelsens krav op for at fremme sin egen dagsorden. I lyset af denne udvikling bliver det klart, at protesterende borgere ikke kun reagerer på klager, men også er i kompleks interaktion med politik, som kan påvirke deres krav og handlinger. Volkswagen Foundation om disse emner er et af de mange eksempler, der undersøger protestbevægelsernes indflydelse på demokratier i Europa.