Suche
Mein Konto
Greifswalds fredelige revolution: En tidligere politichef bryder sin tavshed!
Find ud af, hvorfor den fredelige revolution i Greifswald i 1989 var ikke-voldelig, og hvilken rolle Folkets Politi spillede.
Greifswalds fredelige revolution: En tidligere politichef bryder sin tavshed!
Et dramatisk kapitel i historien udspiller sig: Den fredelige revolution i Greifswald tegner et billede af mod, håb og overraskende tolerance fra statens side. I 1989, da folk i DDR kæmpede for frihed, stod Bernd Haase, daværende leder af Folkets Politi, på en afgørende front. "Hvorfor skulle jeg forbyde en demonstration? Jeg havde ikke modet!" indrømmer han ærligt. Da regimets mure smuldrede, var han en af de centrale personer, der ikke brugte vold til at undertrykke den spirende protest.
Den 18. oktober strømmede omkring 1.000 borgere ind i Greifswald-katedralen og oplevede et historisk øjeblik. Den aften vidste Haase, at der var planlagt en protestmarch, og det var den første store demonstration i byen. I stedet for at opføre sig, som han havde gjort i andre byer, besluttede Haase at lade demonstranterne gøre, hvad de ville, så længe der ikke blev brugt vold. "På hvilket grundlag skal jeg forbyde denne demonstration i Greifswald?" spørger han sig selv. Bevæbnet politi forblev i baggrunden og gav lysholderne frie tøjler, et eksplosivt scenarie i en tid med forandring.
Sandhedens øjeblik
Haase huskede foruroligende scener foran indgangen til Stasi-hovedkvarteret: Borgere krævede adgang for at gemme belastende filer. "Der stod vandslanger og ventede på gangene for eventuelt forsvar," beskriver han, da han og hans kolleger ankom der. Denne afgørende nat kunne være endt i kaos, men dialog med borgerne forhindrede eskalering. Det var et bevidst skridt til at deeskalere det, der tidligere havde været en anspændt situation.
Endelig fik de vrede folk i Greifswald lov til at inspicere Stasi-hovedkvarteret, mens folkepolitiet sikrede det hemmelige politis våben. Haases beslutning om ikke at stå i vejen for demonstranterne afspejlede det ustoppelige pres fra befolkningen, der kæmpede for deres rettigheder. Den fredelige revolution i Greifswald vil ikke blive glemt: en modig vilje til frihed, der trodser det gamle regimes stivhed og ophidser historien.