Grünwidl advarer om et delt Europa: Kristne og muslimer i dialog!

Grünwidl advarer om et delt Europa: Kristne og muslimer i dialog!

Ærkebiskop Josef Grünwidl har for nylig kommenteret den opfattede "afkristning" i Europa og sætter denne udfordring over påstået islamisering. I sine udtalelser understreger han, at de stigende negative holdninger til muslimer ikke kan bebrejdes som den eneste årsag til faldet i kristen religiøsitet. Grünwidl ønsker, at kristne vender tilbage til deres rødder og ser det som vigtigt, at der tages højde for differentierede meninger og personlige erfaringer i den offentlige debat.

Efter et kontroversielt opslag fra ÖVP på Instagram, som diskuterede en undersøgelse om at leve sammen med muslimer, planlægger Grünwidl en differentieret tilgang. Han tager bekymringerne fra folk, der har haft negative oplevelser med migranter, alvorligt, men viser også skepsis over for den generelle forargelse, der ofte kommer fra dem, der ikke har nogen personlig erfaring med problemet. I ÖVP-undersøgelsen følte to tredjedele af de adspurgte sig mindre trygge ved at bo sammen med muslimer. Han bringer disse udviklinger ind i en større sammenhæng med social integration.

En ny ærkebiskop med reformative ambitioner

Josef Grünwidl, der har ledet ærkebispedømmet i Wien på midlertidig basis siden januar, blev for nylig udnævnt til ny ærkebiskop af Wien. Den 62-årige kirkemand, som ikke blev nævnt i spekulationerne om efterfølgeren til kardinal Christoph Schönborn, nyder en positiv offentlig respons for sine synspunkter. Schönborn ledede ærkebispedømmet i 30 år og trådte tilbage i januar 2025.

Grünwidl er også kendt for sine progressive holdninger. Han kan forestille sig en rolle for kvinder i præstedømmet og går ind for, at cølibat skal være frivilligt. Samtidig udtaler han sig om politiske spørgsmål, hvilket er en bemærkelsesværdig position for en kirkelig repræsentant. Hans kommentarer kunne sætte nyt skub i kravet om bedre at integrere migrantsamfund.

Udfordringer ved integration

Med hensyn til integration erkender Grünwidl, at mange migranter er velintegrerede og er værdifulde medlemmer af samfundet. Udfordringerne bliver dog mere komplekse, fordi der også er mennesker, der er modstandsdygtige over for integration, som giver problemer i den sociale struktur. Dette dobbeltsyn er afgørende for at få en omfattende diskussion om integration og religion.

Forskere som Dirk Baier et al. (2010) og andre har også undersøgt sammenhængen mellem religion, migration og integration i Tyskland. De viser, hvordan religiøs praksis ofte kan have en positiv indflydelse på integrationen af ​​migranter. Religiøst tilhørsforhold spiller en vigtig rolle i identitetsdannelsen og kan også fremme social deltagelse. Sådanne resultater er vigtige, fordi de giver en modvægt til mere pessimistiske synspunkter, der kan opstå fra negative erfaringer.

Overordnet ser Grünwidls synspunkter ud til at tilbyde et afbalanceret perspektiv, der tager højde for både befolkningens frygt og migranternes positive bidrag. Det kan være et vigtigt skridt i den rigtige retning i den aktuelle spændte samfundsdebat om integration og religion. Hans holdning kunne også være med til at bygge bro over sociale skel og fremme dialog baseret på forståelse og sammenhængskraft.