EU planlægger nye regler: Hurtigere udvisning uden individuel tilknytning!

EU planlægger nye regler: Hurtigere udvisning uden individuel tilknytning!

Europa-Kommissionen har gjort betydelige fremskridt med at implementere asyl- og migrationspakken, som blev annonceret den 20. maj 2025. Fokus i de nye regler er tilbagesendelse af personer uden opholdsret til sikre tredjelande. Under ledelse af kommissær Magnus Brunner blev der udarbejdet forslag til en ny tilbagesendelsesforordning, der skal fremskynde udvisningen af ​​afviste asylansøgere. ots.at rapporteret.

Et centralt aspekt af de nye regler er, at en individuel forbindelse mellem de berørte personer og tredjelandene ikke bør være absolut nødvendig. Kommissionen tillader udvisninger til disse lande, hvis personerne allerede har rejst gennem disse lande. Medlemsstaterne bør have mulighed for at indgå aftaler med tredjelande for at muliggøre ukomplicerede udvisninger. Lukas Mandl, sikkerhedstalsmand for ÖVP i Europa-Parlamentet, opfordrer til, at disse aftaler udarbejdes hurtigt og omfattende og til aktiv støtte fra Europa-Kommissionen.

Nemmere afkast for medlemsstaterne

De planlagte ændringer sigter mod at skabe en ensartet løsning for alle EU-medlemslande. Højt zdf.de Sidste år blev tilbagesendelser ikke behandlet i asyl- og migrationspakken på grund af manglende konsensus. Med det nye flertal gøres der nu et nyt forsøg på at etablere en tilbagesendelsesforordning, som siger, at afviste asylansøgere fra én EU-stat kan anerkendes i andre EU-lande og udvises dertil.

Et eksempel illustrerer denne regulering: En afvist asylansøger i Østrig kunne ikke indlede en ny procedure i Tyskland; i stedet ville Tyskland foretage hjemsendelsen og modtage økonomisk kompensation fra Østrig. I 2024 steg antallet af udvisninger fra Tyskland med 22 % i forhold til året før, mens antallet af asylansøgninger faldt med en tredjedel. Et kontroversielt punkt i denne forordning er den længere tilbageholdelsesperiode for personer, der er pligtige til at forlade landet, som normalt kan være op til 12 måneder med mulighed for forlængelse i yderligere 12 måneder.

Kritik og udfordringer

Kritikere, som for eksempel Grønlands parlamentsmedlem Erik Marquardt, advarer mod de farer, som den nye forordning kan bringe med sig for flygtninge, da de kan blive tilbageholdt i længere tid uden at begå kriminalitet. Idéen om "return hubs" i tredjelande diskuteres også for at etablere returcentre. Ungarn og Italien har efterlyst sådanne centre, mens Marquardt sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af ​​disse foranstaltninger og peger på den såkaldte Albanien-model, som forudser asylprocedurer i udlandet.

I 2024 registrerede Tyskland, at over 40.000 mennesker skulle forlade landet. Målet er at fremme et mere intensivt samarbejde med tredjelande for at lette denne tilbagevenden. Det diskuteres også, om udvisninger til usikre tredjelande er tilladt, hvilket især er kontroversielt i tilfælde af afviste asylansøgninger.

I den bredere sammenhæng med migration viser det, at omkring 89.000 højt kvalificerede ikke-EU-arbejdere modtog et blåt EU-kort i 2023, hvor Tyskland udstedte det største antal. Der var også et betydeligt antal tilladelser til studier og forskning i EU, hvilket illustrerer dynamikken på arbejdsmarkedet og immigration ec.europa.eu rapporteret. Udviklingen i migrationspolitikken er derfor forbundet med en række udfordringer og muligheder i EU.