Obama advarer: Trump angriber ytringsfriheden - hvad betyder det for os?

Obama advarer: Trump angriber ytringsfriheden - hvad betyder det for os?

I en nuværende tale bad Barack Obama mediefirmaerne i USA om at forsvare sig mod den "statslige tvang", der truer ytringsfriheden. Ifølge [kleinezeitung.at] understregede Obama, at denne frihed blev garanteret af den første forfatningsmæssige tilføjelse. Hans udsagn blev forstærket af sagen om den tidligere "Washington Post" -kommentator Karen Attiah, som blev frigivet i henhold til kritiske udsagn om pistolvold og inaktivitet i det "hvide Amerika". Obama offentliggjorde en rapport fra "New York Times", hvor Attiahs afskedigelse diskuteres og etablerede forbindelsen mellem reaktionen på hendes opførsel og stramning af klima mod mediekritik under Trump -regeringen.

Trump -administrationen har i stigende grad handlet mod kritikere i den nylige fortid. For eksempel sagsøgte Trump ”New York Times” til 15 milliarder dollars (ca. 12,7 milliarder dollars) på grund af påstået ærekrænkelse. Han roste også ABCs beslutning om at nedbryde Jimmy Kimmel's Late Night Show, der kommenterede for kritisk til miljøet for den tidligere præsident. Ironisk nok beskylder Obama Trump-regeringen for at ty til den såkaldte "annulleringskultur", som hun tidligere havde kritiseret. Denne kultur beskriver en form for social udstråling, der i stigende grad bruges af regeringen mod ubehagelige stemmer.

Annullering af kurset ved Columbia University

Et andet eksempel på indflydelsen af ​​pres på ytringsfriheden er annullering af kurset "Race, Media & International Affairs" ved Columbia University. Attiah, der også arbejdede som lektor ved universitetet, tilbyder nu kurset online gratis og kritiserer universitetsadministrationen for sin mangel. Denne aflysning betragtes som svar på pres, som præsident Trump har udøvet i forhold til pro-palæstinensiske protester, ifølge [Newsone.com]. Attiah kræver en uafhængig diskussion og understreger, at mediekendskab ikke bør afhænge af institutionelle begrænsninger.

Denne udvikling illustrerer en bekymrende tendens, hvor sorte undervisere tilbyder uafhængige kurser for at fremme historiske reflektioner ud over godkendte fortællinger. Foruden Attiah lancerede Dr. Marvin Dunn et lignende initiativ, hvor han underviser i sort historie uden tilladelse. Denne tendens viser, hvordan samfundsbaserede uddannelsesmæssige tilgange voksende modstand mod en akademisk atmosfære opfattet som autoritær.

Ytringsfrihed og sociale spændinger

Et dybtgående problem er dog fortsat debatten om ytringsfrihed, der er formet af den såkaldte "annulleringskultur". [bpb.de] rapporterer om de negative virkninger af denne kultur på diskursen. Mens nogle politikere, såsom Friedrich Merz, identificerer annulleringskulturen som en fare for ytringsfriheden, hævder kritikere, at dette kun er "moralsk panik". Undersøgelser viser, at en betydelig del af befolkningen i vestlige lande, inklusive 57 % af briterne og 55 % af amerikanerne, er tavse af frygt for kritik.

I Tyskland mener kun 45 % af de adspurgte, at de frit kan udtrykke deres meninger. Disse undersøgelser illustrerer en voksende følelse af usikkerhed, der endda påvirker de politisk og mest socialt engagerede borgere i deres eksterne erklæring. Et eksempel på dette er afskedigelsen af ​​James Bennet, ifølge "New York Times" -udtalelsen og fjernelse af Eugen Gomringers digt på et universitet i Berlin.

Denne dynamik kaster et lys på komplekse spørgsmål om forholdet mellem mening og magt samt institutionernes rolle, når de opretholder eller begrænser diskursfriheden. Især politisk polarisering i USA har langt nåede konsekvenser, hvilket også kan påvirke Europa i fremtiden. Diskussionen om, hvordan ytringsfriheden skal forstås og praktiseres, forbliver aktuel og ekstremt relevant.