Obama advarer: Trump angriber ytringsfriheden – hvad betyder det for os?

Obama advarer: Trump angriber ytringsfriheden – hvad betyder det for os?

I en nylig tale opfordrede Barack Obama amerikanske medievirksomheder til at forsvare sig mod "statslig tvang", der truer ytringsfriheden. Ifølge [kleinezeitung.at] understregede Obama, at denne frihed var garanteret af det første ændringsforslag. Hans udtalelser blev forstærket af sagen om tidligere Washington Post-kommentator Karen Attiah, som blev fyret efter kritiske kommentarer om våbenvold og det hvide Amerikas passivitet. Obama offentliggjorde en New York Times-rapport, der diskuterede Attiahs fyring, og kædede reaktionen på hendes opførsel sammen med det forværrede klima mod mediekritik under Trump-administrationen.

Trump-administrationen har for nylig taget øget indsats mod kritikere. For eksempel sagsøgte Trump New York Times for 15 milliarder dollar (ca. 12,7 milliarder euro) for påstået ærekrænkelse. Han roste også ABC's beslutning om at aflyse Jimmy Kimmels show sent på aftenen, som var for kritisk over for den tidligere præsidents følge. Ironisk nok beskylder Obama Trump-administrationen for at ty til den såkaldte "annulleringskultur", som den tidligere havde kritiseret. Denne kultur beskriver en form for social udstødelse, der i stigende grad bliver brugt af regeringen mod ubehagelige stemmer.

Aflysningen af ​​kurset på Columbia University

Et andet eksempel på trykkets indflydelse på ytringsfriheden er aflysningen af ​​kurset "Race, Media & International Affairs" på Columbia University. Attiah, der også arbejdede som underviser på universitetet, tilbyder nu kurset gratis online og kritiserer universitetsadministrationen for dens uberegnelige handlinger. Denne aflysning ses som et svar på pres udøvet af præsident Trump vedrørende pro-palæstinensiske protester, ifølge [newsone.com]. Attiah opfordrer til en uafhængig diskussion og understreger, at mediekendskab ikke bør afhænge af institutionelle restriktioner.

Denne udvikling fremhæver en bekymrende tendens, hvor sorte undervisere tilbyder uafhængige kurser for at fremme historiske refleksioner ud over godkendte fortællinger. Ud over Attiah lancerede Dr. Marvin Dunn et lignende initiativ, der underviste i Black History uden tilladelse. Denne tendens viser, hvordan samfundsbaserede pædagogiske tilgange tilbyder voksende modstand mod, hvad der opfattes som en autoritær akademisk atmosfære.

Ytringsfrihed og sociale spændinger

Debatten om ytringsfrihed, som er præget af den såkaldte "annullerkultur", er dog fortsat et dybtgående problem. [bpb.de] rapporterer om de negative virkninger af denne kultur på diskursen. Mens nogle politikere, som Friedrich Merz, identificerer annulleringskulturen som en trussel mod ytringsfriheden, hævder kritikere, at det blot er "moralsk panik". Meningsmålinger viser, at en betydelig del af befolkningen i vestlige lande, herunder 57 % af briterne og 55 % af amerikanerne, forbliver tavse af frygt for kritik.

I Tyskland mener kun 45 % af de adspurgte, at de frit kan udtrykke deres meninger. Disse undersøgelser fremhæver en voksende følelse af usikkerhed, som påvirker selv de mest politisk og socialt aktive borgeres evne til at udtrykke sig. Et eksempel på dette er fyringen af ​​James Bennet, meningschefen for New York Times, og fjernelsen af ​​et digt af Eugen Gomringer fra et universitet i Berlin.

Disse dynamikker kaster lys over komplekse spørgsmål om forholdet mellem mening og magt og institutionernes rolle i at opretholde eller begrænse diskursfriheden. Især den politiske polarisering i USA har vidtrækkende konsekvenser, som også kan påvirke Europa i fremtiden. Diskussionen om, hvordan ytringsfriheden skal forstås og praktiseres, er fortsat aktuel og yderst relevant.