Æresdrab i Wien: Bror ønsker at vende tilbage til Afghanistan trods overbevisning!

Æresdrab i Wien: Bror ønsker at vende tilbage til Afghanistan trods overbevisning!

I september 2017 chokerede en grusom forbrydelse Østrig: Hikmatullah S. dræbte sin søster Bakhti i Wien-Favoriten med 28 knivstik. Årsagen til denne grusomme handling var Bakhtis ønske om et vestligt liv, som ikke blev accepteret i hendes families strenge miljø. I sin forklaring af forbrydelsen sagde gerningsmanden: "Jeg dræbte Bakhti på grund af vores kultur." Dette antyder de dybt rodfæstede kulturelle normer, der formede søskendenes liv. På det tidspunkt var Bakhti mellem 17 og 18 år og havde allerede flere gange forsøgt at trodse sin families strenge regler ved at melde sin far og bror til politiet og søge beskyttelse i krisefaciliteter.

Handlingen udløste landsdækkende rædsel i Østrig, især fordi Bakhti, der blev tvunget til at bære tørklæde og ikke måtte have kærester, blev jaget på gaden og brutalt myrdet om morgenen den 18. september 2017. Hikmatullah S. blev idømt livsvarigt fængsel i 2018 og har siddet i Krems-fængslet lige siden-Stein. Ifølge rapporter viser han bag tremmer en mangel på empati og et kort temperament over for sine medfanger. Tidligere fængselskolleger beskriver ham endda som en "mafia capo", og han kalder forbrydelsen for en "ulykke". Han planlægger i øjeblikket at blive deporteret til Afghanistan, hvilket rejser juridiske og etiske spørgsmål.

Farlig tilbagevenden til en kvindefjendsk virkelighed

Observatører advarer om, at Hikmatullahs tilbagevenden til sit hjemland, hvor æresdrab ofte ses let på, kan være ekstremt farlig både for ham og for samfundet der. Siden Taliban vendte tilbage til magten i august 2021, er situationen for kvinder i Afghanistan blevet dramatisk forværret. Ifølge en BAMF-landerapport fra september 2024 er kvinders rettigheder massivt begrænset. Kvinder har ringe adgang til uddannelse, sundhedspleje eller juridisk beskyttelse. Massiv vold, social isolation og strenge dresscodes gør livet uudholdeligt for mange afghanske kvinder.

Et eksempel på denne undertrykkelse er "dydsloven", der blev vedtaget den 31. juli 2024. Denne forordning kræver, at kvinder bærer hele slør og forbyder dem at tale offentligt eller have kontakt med ikke-beslægtede mænd. Derudover har kvinder siden april 2022 kun haft lov til at forlade huset, når de er ledsaget af en mahram, altså en mandlig slægtning, hvilket stærkt begrænser bevægelsesfriheden. Talibans regelbog, som siger, at en kvindes stemme er intim, tillader ingen afvigelser: Det er også forbudt at synge eller læse højt.

Udvidelse af kontrol

Under Talebans åg har kvinder ikke kun mistet deres adgang til uddannelse, men også muligheden for at arbejde i de fleste erhverv. I de senere år er de blevet skubbet ud af job i politik, administration og NGO'er. Adgangen til uddannelse for jordemødre sluttede i december 2024, hvilket yderligere forværrede allerede anstrengt sundhedspleje for kvinder. Flere og flere kvinder er afhængige af medicin uden lægerecept, hvilket udgør en sundhedsrisiko.

UNIDENT, menneskerettighedsvagthunden, giver udtryk for bekymring over de voldelige straffe, der pålægges for overtrædelser af Talibans love. Kvinder, der ikke overholder de strenge regler eller forsvarer sig mod undertrykkende kontrol, er særligt udsatte. Et sådant frygtklima øger sårbarheden over for vold og diskrimination.

Den forestående deportation af Hikmatullah S. til Afghanistan kaster yderligere lys over den komplekse sammenhæng mellem kulturelle normer og den nuværende tilstand af kvinders rettigheder. Mens Hikmatullah retfærdiggør sin handling som en kulturel handling, er kvindernes virkelighed i Afghanistan fortsat præget af systematisk undertrykkelse og en følelse af hjælpeløshed.

I betragtning af perspektiverne og de juridiske rammer er det afgørende ikke at tabe de menneskelige og kulturelle dimensioner af sådanne sager af syne.