Pensionsreform 2026: Arbejdsgiverne har pligt – ældre medarbejdere er påkrævet!
Finansminister Marterbauer kritiserer arbejdsgiverne for at gå for tidligt på pension. Ny pensionsreform fra 2026 drøftes.

Pensionsreform 2026: Arbejdsgiverne har pligt – ældre medarbejdere er påkrævet!
Diskussionen om pensionsreformen i Østrig er blevet mere intens i de seneste uger. Finansminister Markus Marterbauer kritiserer arbejdsgiverne for kun at ansætte nogle få af disse medarbejdere på trods af et åbenlyst behov for ældre arbejdstagere. Højt 5 min ministeren overvejer et "bonus-malus-system" for at fremme beskæftigelsen af ældre. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen enighed i regeringen.
Denne drøftelse foregår på baggrund af en planlagt pensionsreform, der lægger op til talrige ændringer fra 2026. Fra 1. juni 2025 forhøjes sygesikringsbidraget til pensionister fra 5,1 til 6 procent. Samtidig stiger den tidligst mulige startalder for korridorpensionen fra 1. januar 2026 fra 62 til 63 år, hvilket vil ske gradvist i kvartaler. Antallet af nødvendige forsikringsår stiger fra 40 til 42 år for at få ret til fuld pension. Dette skal ses som en reaktion på demografiske ændringer, hvor der er flere ældre og færre unge. Højt Østrig Aktuel Reformtiltagene er nødvendige for at lette byrden for statskassen.
Kritik af arbejdsgivere og krav om reformer
Industriforeningen (IV) har opfordret til at hæve pensionsalderen til 70, inspireret af Danmarks eksempel. Dette krav ses dog kritisk af Arbejdskammeret (AK), da en sådan stigning ikke anses for mulig. Et centralt anliggende er at indføre delpension, som gør det muligt at få 50 procent af pensionen og arbejde på samme tid. Dette kunne være af særlig interesse for personer over 60 år, da der også vil blive indført et incitament og overvågningssystem til at ansætte denne aldersgruppe, bekræftet ORF.
Et kig på tallene gør, at reformen haster klart: Der er i øjeblikket omkring 2,5 millioner pensionister i Østrig, og der forventes en stigning til omkring 3,25 millioner i 2045. For at sikre finansieringen af pensionerne skal der årligt bidrages med omkring 30 milliarder euro fra statsbudgettet. Der bør derfor træffes beslutning om en holdbar pensionsfinansieringsmekanisme senere i år.
Yderligere tiltag og reaktioner
Ud over de ovennævnte reformer er der også planlagt omfattende tilpasninger af de tunge arbejdsmarkedsbestemmelser. Nøglepersoner som plejepersonale bør nyde godt af dette, da de er inkluderet i denne forordning. Yderligere planlagte tiltag for at reformere pensionssystemet omfatter indførelse af et e-kortgebyr for pensionister fra november 2026 samt forskellige nye regler for førtids- og erhvervsmæssig førtidspension.
Diskussionen om reformen er dog polariseret. FPÖ og De Grønne afviser reformen og kritiserer den som et "stressangreb" på den ældre generation. Bred opbakning til de nødvendige grundlovsbestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre reformen, ser dog ikke ud til på nuværende tidspunkt at være i sigte. Eksperter ser reformen som et første skridt, men kritiserer foranstaltningernes utilstrækkelighed.