E-kortgebyret næsten fordoblet i november: Sådan har medarbejderne det!

E-kortgebyret næsten fordoblet i november: Sådan har medarbejderne det!

I november 2025 skal ansatte i Østrig forvente et fald i deres nettoløn. En væsentlig årsag til dette er det markant forhøjede gebyr for e-kortet, som tilbageholdes af arbejdsgiverne og betales direkte til de ansvarlige myndigheder. Højt oe24 gebyret stiger fra 13,80 euro til 25 euro, hvilket er næsten det dobbelte.

Dette forhøjede gebyr opkræves i november, så det står som et særskilt punkt på lønsedlen. Dette opstår som led i et spareprogram fra Sundhedsministeriet, som forudser tiltag for at spare omkostninger for år 2026. Betalingspligten rammer generelt alle ansatte, men der er nogle undtagelser: Deltidsansatte, personer på barsel, militær- og samfundstjenestearbejdere og foreløbig pensionister er fritaget for dette gebyr.

E-kort gebyr detaljer

Medforsikrede ægtefæller, partnere og børn samt asylansøgere i basispleje er ligeledes fritaget for e-kortgebyret. For flere job kan gebyrer opkræves flere gange, men én betaling er tilstrækkelig. Medarbejdere, der ved et uheld betaler for meget, har mulighed for at indsende en anmodning om refusion til den østrigske sygesikringskasse (ÖGK), med vedhæftede kopier af deres lønsedler, rapporter Arbejdskammeret.

Selve e-kortet er fortsat et centralt element i sundhedssystemet i Østrig. Det er gyldigt for alle kontraherende læger i landet og fungerer også som et europæisk sygesikringskort i mange EU-lande samt i andre lande som Norge, Schweiz og Liechtenstein.

Vigtig information til brugerne

Der er nogle vigtige tips til brug af e-kortet: Inden behandling i udlandet er det nødvendigt at indhente et berettigelsesbevis fra den ansvarlige socialsikringsinstitution. Er e-kortet bortkommet eller stjålet, bedes du kontakte servicenummeret på 050 124 3311. Derudover har nye e-kort med fotos fået central betydning siden 1. januar 2020; Børn under 14 er dog undtaget fra fotokravet.

Den hidtidige forhøjelse af e-kortgebyret og den dermed forbundne økonomiske byrde for medarbejderne vil kunne spille en stadig mere afgørende rolle i den bredere sociale diskussion om sundhedssystemets økonomiske levedygtighed og byrdefordelingen i befolkningen.