Raab som leder af migrationspolitikken: byrde på befolkningen?

Raab som leder af migrationspolitikken: byrde på befolkningen?

Det politiske landskab i Østrig er i øjeblikket præget af voldelige stridigheder. FPÖ's generalsekretær Christian Hafenecker har skarpt kritiseret den nylige udnævnelse af den tidligere ÖVP-integrations- og medieminister Susanne Raab til generaldirektør for Wien Center for Migrationspolitik (ICMPD). Højt OTS Hafenecker anklager den sort-grønne regering for at belønne tidligere medlemmer for deres negative præstationer. Indførelsen af ​​ORF-tvangsafgiften skiller sig ud som en af ​​Raabs negative arv.

Hafenecker siger også, at den nuværende regering er den dyreste i landets historie på trods af en igangværende budgetkatastrofe. Han kritiserer systempartierne for i overvejende grad at repræsentere eliternes interesser og dermed lægge en betydelig byrde på befolkningen. Han peger også på muligheden for fordeling af forsyningsstillinger blandt regeringsmedlemmerne efter et eventuelt regeringsskifte.

Statens balance i fokus

Den sort-grønne føderale regering, som har siddet siden 7. januar 2020, viser nu en blandet rekord forud for det kommende nationalrådsvalg i 2024. Denne koalition, som opstod efter Ibiza-skandalen og inkompetencen fra en ÖVP-FPÖ-koalition, havde oprindeligt til formål at kombinere det bedste fra begge verdener. Men kort efter tiltrædelsen blev arbejdet alvorligt påvirket af COVID-19-pandemien, hvilket førte til en nedlukning i marts 2020. Denne krise krævede, at regeringen reagerede hurtigt på den forestående økonomiske katastrofe. Opbakningen i form af korttidsreguleringen blev set positivt, men der var også kritik af forsinkede tiltag.

Derudover blev udfordringerne fra krigen i Ukraine fra februar 2022 og den tilhørende eskalering af energipriser og inflation synlige. Inflationsraten steg til rekordniveauer på op til 11,2 procent. Eksperter, såsom advokat Ines Stilling, kritiserer regeringens utilstrækkelige modforanstaltninger efter pandemien, som har sat mange arbejdere i en usikker position. Østrig oplevede et historisk reallønstab på 3,7 procent i 2022, mens virksomhedernes overskud steg.

Succeser og udfordringer

I mellemtiden fremhæver Forbundskancelliet i en rapport, at regeringen har gjort betydelige fremskridt i sin embedsperiode. Næsten 85 % af regeringsprogrammet er blevet gennemført, mere end den sidste kontinuerlige regering. I et program på 328 sider blev vigtige reformer som den øko-sociale skattereform og afskaffelsen af ​​kold progression beskrevet. Investeringer i vedvarende energi og CO2-neutrale produktionsmetoder blev også nævnt som milepæle, der førte til en styrkelse af virksomhedens beliggenhed.

Det skal dog bemærkes, at på trods af disse positive aspekter kæmper mange borgere med de økonomiske byrder og stigningen i leveomkostningerne. Kritikken af ​​regeringen er derfor forskelligartet, hvor nogle ser fremskridt i socialpolitikken, mens andre peger på regression. Det kommende valg den 29. september 2024 kan give en afgørende mulighed for at vurdere regeringens resultater og diskutere mulige reformer for at mindske social ulighed.