Palæstinensere sulter eller bliver dræbt af israelere, der søger hjælp

Palæstinensere sulter eller bliver dræbt af israelere, der søger hjælp

Efter 21 måneders krigsførelse i Gaza er kyststriben præget af stigende døds- og sultscener. Folk dør i forsøget på at få hjælp, andre sulter, og kritik af Israels handlinger udtales selv blandt mange af dets nærmeste allierede. FN siger, at mere end 1.000 mennesker er blevet dræbt, mens de ledte efter mad siden slutningen af ​​maj, hvor et kontroversielt nyt hjælpeagentur, Gaza Humanitarian Foundation (GHF), begyndte sit arbejde.

Situationen i Gaza: En fuldstændig belejring

Før konflikten var Gaza allerede et af de mest isolerede og tættest befolkede områder i verden, med omkring to millioner mennesker, der boede i et område på 363 kvadratkilometer. Israel har opretholdt stram kontrol i årevis gennem en land-, luft- og søblokade, der har begrænset bevægelsen af ​​varer og mennesker alvorligt. Ifølge FN blev mere end halvdelen af ​​beboerne betragtet som underernærede og levede under fattigdomsgrænsen.

Før krigen var strømmen af ​​hjælpeforsyninger til Gaza vokset til 500 til 600 lastbiler om dagen. Det tal er siden faldet til et gennemsnit på kun 28 lastbiler om dagen, rapporterede en gruppe humanitære organisationer onsdag. Det er stadig uklart, om dette tal inkluderer de lastbiler, der bruges til GHF-operationer.

Den humanitære krise forværres

Efter Hamas-angrebet den 7. oktober 2023, der dræbte mere end 1.200 mennesker og overtog 250 gidsler, beordrede Israel en "fuld belejring" af Gaza og afbrød forsyningen af ​​elektricitet, mad, vand og brændstof. Som et resultat udviklede sig hurtigt en humanitær krise, da de fangede beboere stod over for både sult og en ødelæggende israelsk militæroffensiv. Menneskerettighedsgrupper kritiserede Israels brug af mad som et "krigsvåben" og beskyldte landet for at bruge "kollektiv afstraffelse".

Et kort pusterum og en midlertidig våbenhvile

Som følge af internationalt pres ankom førstehjælpsleverancerne til Gaza i slutningen af ​​oktober. En midlertidig våbenhvile mellem Israel og Hamas begyndte den 24. november 2023, hvilket øgede hjælpestrømmene en smule. Men våbenhvilen brød sammen en uge senere.

Bistandsleverancerne faldt derefter igen, mens streng israelsk kontrol fortsatte med at forsinke leverancerne. Israelske myndigheder sagde, at kontrollen var nødvendig for at forhindre Hamas i at omdirigere bistand, mens humanitære embedsmænd beskyldte Israel for bevidst at skære ned i bistanden.

Sammenbrud af social orden

Da Israels offensiv ødelagde dele af Gaza, fordrev de fleste af dets indbyggere og svækkede Hamas' kontrol, spredte lovløshed sig. Plyndring blev en ny hindring for FN-lastbiler, og tabene på nødhjælpspladser steg. FN advarede blot få uger inde i krigen, at den offentlige orden begyndte at bryde sammen, da desperate palæstinensere stjal mel og hygiejneprodukter fra lagerrum.

I november 2024 slog FN alarm igen og sagde, at evnen til at levere bistand var "fuldstændig forsvundet". I en af ​​de værste plyndringer gik mere end 100 lastbiler tabt. Chauffører blev tvunget til at læsse lastbiler af under trussel om vold, arbejdere blev såret, og køretøjer fik betydelig skade.

En ny hjælpeorganisation og hungersnødens tragedie

I januar i år forbød Israel UNRWA at operere i Gaza, hvilket fratog hundredtusindvis af mennesker adgang til vitale tjenester såsom mad, sundhedspleje og uddannelse. I maj meddelte GHF, at de ville begynde at distribuere bistand med Israels godkendelse. Kort før lanceringen trådte GHF-direktør Jake Wood tilbage og sagde, at det var umuligt at udføre arbejdet "med streng respekt for de humanitære principper om humanitet, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed."

FN nægtede at deltage i denne model, fordi GHF overtrådte nogle grundlæggende humanitære principper. Kritikere påpegede, at der kun er et lille antal GHF-distributionspunkter i det sydlige og centrale Gaza - langt færre end under den tidligere FN-model, hvilket resulterer i store forsamlinger af mennesker på begrænsede steder.

Søndag rapporterede Gazas sundhedsministerium, at ti mennesker døde på grund af sult og underernæring i løbet af 24 timer, hvilket bringer det samlede antal palæstinensiske dødsfald fra sult til 111. Onsdag opfordrede 111 internationale humanitære organisationer Israel til at afslutte sin blokade og acceptere en våbenhvile og advarede om, at forsyningerne i enklaven nu var "opbrugt".

Internationale reaktioner og fremtidens bistand

En israelsk embedsmand sagde på et pressemøde onsdag, at der forventes at blive sendt mere hjælp til enklaven i fremtiden. "Vi ønsker at se flere og flere lastbiler køre ind i Gaza og distribuere hjælp, så længe Hamas ikke er involveret," sagde embedsmanden.

Internationalt pres på Israel fortsætter med at vokse, også fra USA. Mandag kritiserede udenrigsministrene fra 25 vestlige lande Israel for "dryphjælp" til Gaza-striben. Israels udenrigsministerium afviste udtalelsen som "urealistisk".