Flygtninge udfører over 250.000 timers samfundstjeneste!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Asylansøgere i Østrig udfører 250.000 timers samfundstjeneste. 70 % forpligtede sig, 210 personer nægtede at deltage.

Flygtninge udfører over 250.000 timers samfundstjeneste!

De seneste tal fra Indenrigsministeriet viser, at asylansøgere har udført et betydeligt samfundsarbejde siden sidste sommer - i alt knap 250.000 timer! Omkring 3.115 personer, der er indkvarteret i forbundsregeringens grundbestemmelse, har forpligtet sig til at arbejde ti timer om måneden inden for forskellige aktivitetsområder, som det har været planlagt for flygtninge i Østrig siden sommeren 2024. Denne forpligtelse gælder for alle asylansøgere over 16 år uden sundhedsmæssige begrænsninger. Det chokerende er dog, at 210 personer ikke efterkom anmodningen, hvilket førte til en markant reduktion i deres lommepenge, som beløber sig til 40 euro pr. krone.at rapporteret.

En stor del af de engagerede asylansøgere, nemlig omkring 70 procent, har aktivt bidraget til samfundet og påtaget sig opgaver lige fra vedligeholdelse af grønne områder til arbejde i idrætsanlæg. Dette arbejde kommer ikke kun lokalsamfundene til gode, men er også en del af asylprocessen, som skal fremme integrationen af ​​flygtninge. Trods den positive balance er der kritiske røster, der understreger, at forordningen ikke gælder ligeligt for alle, da der er helbreds- eller aldersbetingede undtagelser, som f.eks. kleinezeitung.at noter. Men det faktum, at en lille del af asylansøgerne nægter at arbejde, rejser spørgsmål om effektiviteten og incitamenterne af sådanne reguleringer.

Den frivillige beslutning og dens konsekvenser

De økonomiske konsekvenser knyttet til arbejdsforpligtelsen har til formål at give en vis motivation til at deltage. Indenrigsministeriet forklarer, at det er legitimt ikke at deltage i samfundstjeneste, men de ansvarlige bør også overveje konsekvenserne af deres afslag. Disse tiltag kan forværre den sociopolitiske situation, især for de afviste asylansøgere, der lider under de økonomiske restriktioner. Diskussionen om arbejdspligten skal givetvis fortsættes i fremtiden for at opretholde balancen mellem integration og asylansøgeres rettigheder.