80 år efter krigen: HGM fejrer demokrati og advarsel

80 år efter krigen: HGM fejrer demokrati og advarsel

Den 7. april 2025 vil Østrig fejre 80-året siden afslutningen på Anden Verdenskrig og befrielsen fra det nazistiske styre. Direktøren for Militærhistorisk Museum (HGM), Georg Hoffmann, understreger vigtigheden af ​​at huske opbygningen af ​​demokrati. I denne sammenhæng åbner en række akademiske begivenheder den 9. april 2025, herunder en tre-dages international konference, der vil behandle emnet "endelige krigsforbrydelser". Hoffmann forklarer, at den nazistiske ideologi om total krig førte til en eksplosion af vold i krigens sidste dage, hvor mange krigsforbrydelser fandt sted i Østrig.

Martin Prinz, forfatteren til romanen "De sidste dage", refererer i sit værk til sager fra en folkeretssag fra 1947, som understreger vigtigheden af ​​at komme overens med og huske denne mørke tid. Hoffmann refererer til en indledende antifascistisk fase efter krigen, som sluttede i 1948. Denne fase var præget af en ambivalent tilgang til egen historie, især med hensyn til proklamationen af ​​Østrigs uafhængighed fra 1945, som diskuterede "tvangsannekteringen", men lod medvirken til nazistiske forbrydelser ubemærket.

Erindringskultur i nutidens samfund

Med et hul på 80 år siden krigens afslutning er der en voksende generation i Østrig, som kun kender nationalsocialismen historisk. Dette påvirker den historiske bevidsthed i samfundet. Redesignet af "Republic and Dictatur"-salen i HGM vil først blive afsluttet i 2026, men Hoffmann planlægger allerede nu at redesigne museets indhold. Fokus bør være på mennesker og krig som en social tilstand.

Den nye hal skal fungere som et mæglings- og diskursrum og adresserer også aktuelle udfordringer som truslen mod demokratiet. Heldenplatz, et centralt mindested, fremhæves i debatterne om kontekstualiseringen af ​​Heltemonumentet, mens statsstiftelsesmonumentet i Schweizergarten, som fejrer oprettelsen af ​​Den Anden Republik, er lidt kendt.

Mindehøjtidelighed i det bredere Europa

Højtideligholdelsen af ​​de nazistiske forbrydelser er ikke kun begrænset til Østrig. Holocaust-ofre vil blive mindes internationalt den 27. januar 2025, herunder ved mindesmærket for de myrdede jøder i Europa i Berlin. Disse mindedage og monumenter, herunder den for sinti og romaer, der er forfulgt under nazistisk ideologi, spiller en central rolle i den tyske erindringskultur. At komme overens med fortiden er afgørende for nutidens samfund for at udvikle empati for ofrene og lære af historien.

I dag står erindringskulturen over for udfordringer, såsom stigningen i gruppebaseret misantropi. Det er derfor afgørende at fortolke og formidle erfaringerne fra fortiden på en nutidig måde for at sensibilisere samfundet. Kontinuerligt engagement i den belastede historie er nødvendigt for at uddanne fremtidige generationer og forstå de tendenser, der kan føre til gentagelse af sådanne forbrydelser.