To vandmænd, et væsen: revolutionerende fusion af havvalnødder opdaget!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskere opdager, at ctenophorer smelter sammen og danner et fælles nervesystem, hvilket kan påvirke deres evne til at overleve.

To vandmænd, et væsen: revolutionerende fusion af havvalnødder opdaget!

Et forbløffende fænomen har forbløffet forskere ved University of Exeter: Når ctenophorer, specifikt arten Mnemiopsis Leidyi, kommer tæt på hinanden, kan de smelte sammen til en ny, samlet organisme. I et eksperiment, der sætter spørgsmålstegn ved grænserne for biologisk identitet, blev det vist, at der efter blot et par timer opstår en slags hybridvæsen med et fælles nerve- og fordøjelsessystem.

Denne opdagelse kan revolutionere den måde, vi i øjeblikket opfatter vandmænd og deres biologi på. Oprindeligt kendt for at være skadelige og invasive i det vestlige Atlanterhav, har havvalnødder nu spredt sig til andre farvande. Forskere ledet af Kei Jokura undersøgte denne specifikke egenskab, da de opdagede en usædvanlig stor vandmand i deres laboratorium, der lignede en hybrid af to dyr. Deres resultater blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

Særlige træk ved fusionen

En af de mest forbløffende opdagelser var, at den nyskabte vandmand udviklede et fælles nervesystem inden for meget kort tid. Inden for den første time efter fusionen viste den nye persons bevægelser stadig et ukoordineret mønster, men efter blot to timer reagerede de to halvdele synkront på stimuli. Det betyder, at en stimulus på den ene side af kroppen også stimulerer den anden halvdel – et fascinerende eksempel på samarbejdsadfærd på celleniveau.

Vandmændenes fordøjelseskanal blev også undersøgt. Forskere fodrede et af dyrene med fluorescerende materiale, som rejste gennem fordøjelsessystemet og til sidst blev udskilt gennem begge humors. Denne procedure beviser, at fusion ikke kun finder sted på et neurologisk niveau, men også omfatter fysiologiske processer.

Samlet set lykkedes fusionsforsøgene i ni ud af ti tilfælde. Til deres overraskelse voksede de to vandmænd sammen så hurtigt, at den oprindelige skillelinje ikke længere var synlig inden for blot 24 timer. Dette tyder på en fascinerende fleksibilitet i opfattelsen af ​​"selv" og "fremmed", som traditionelt reguleres af kroppens immunsystem.

Forskerne søger nu yderligere at undersøge de molekylære mekanismer, der ligger til grund for denne fusion. Formålet er at opnå indsigt, der kunne være vigtig for regenerativ medicin. Det er dog stadig uklart, om vandmændenes evne giver dem en overlevelsesfordel i det naturlige miljø, og om fusioner mellem skadede dyr også observeres i naturen.

Denne opdagelse rejser vigtige spørgsmål, som biolog Kei Jokura og hans team nu ønsker at udforske yderligere for at forstå det fulde potentiale af denne biologiske sjældenhed. For mere information er detaljerne i denne interessante forskning også på www.spektrum.de at læse.