Voestalpine: 1,5 milliarder euro til klimabeskyttelse – industrien i alarmberedskab!
Voestalpine investerer 1,5 milliarder euro i dekarbonisering; truede omkostningsstigninger og jobtrusler inden 2030.

Voestalpine: 1,5 milliarder euro til klimabeskyttelse – industrien i alarmberedskab!
Den 31. oktober 2025 annoncerede Voestalpine, at de ville investere 1,5 milliarder euro i dekarboniseringen af sin produktionsproces. Disse massive investeringer er en del af en omfattende strategi for at reducere udledningen af drivhusgasser i stålsektoren, som anses for at være en af de største udledere i industrien. Virksomhedsrepræsentanter, herunder bestyrelserne for Voestalpine, Amag, Lenzing og Wienerberger, advarer dog om, at EU's miljøpolitik kan bringe nogle af disse investeringer i fare. Især emissionshandel, hvor virksomheder køber certifikater og skal betale pr. ton CO₂, er i fokus for diskussionen.
De gratis certifikater til energiintensive virksomheder udløber i 2026, hvilket kan medføre en byrde på op til to milliarder euro for industrien. Økonomiminister Wolfgang Hattmannsdorfer har derfor opfordret til, at disse certifikater udvides på EU-niveau for at sikre den indenlandske industris konkurrenceevne og beskytte arbejdspladser i disse sektorielle værdikæder. Med omkring 49.000 ansatte, hvoraf mere end 23.000 arbejder i Østrig, er Voestalpine en betydelig spiller i den hjemlige industri.
Udfordringer fra EU-politik
Bekymringer om fremtidig konkurrenceevne forstærkes af et højt prispres fra lavprisstålproducenter i Asien. Leder af Voestalpines samarbejdsudvalg Manfred Hippold understreger behovet for at sikre arbejdspladser. En tilpasning af EU's politikker til realiteterne med hensyn til teknologi, el- og brintpriser ses som presserende.
Østrig forfølger også et ambitiøst klimamål for 2040, som er ti år foran EU-målet for 2050. Disse krav påvirker ikke kun stålindustrien, men også andre energiintensive sektorer. I Tyskland, hvor industrien stod for omkring 24 % af drivhusgasemissionerne i 2021, er jern- og stålindustrien en af de vigtigste udledere. Den ændrede klimabeskyttelseslov sigter mod at reducere drivhusgasemissionerne til 118 millioner tons i 2030, hvilket er en reduktion på en tredjedel i forhold til 2021.
Dekarboniseringsforanstaltninger
For at nå disse ambitiøse mål kræves der grundlæggende transformationer af produktionsprocesser i både Tyskland og Østrig. Den føderale regering er afhængig af markedsbaserede instrumenter såsom CO2-prissætning og Fuel Emissions Trading Act (BEHG). Finansieringsprogrammer, der blandt andet understøtter brugen af brint i industrien, skal bidrage til at nå emissionsmålene og samtidig skabe en pålidelig ramme for investeringer, som forbundsministeriet for økonomiske anliggender og klimabeskyttelse rapporterer.
Derudover udvikles et finansieringsprogram for klimasikringskontrakter i klimabeskyttelsestraumprogrammet, som skal understøtte driftsomkostninger og skabe planlægningssikkerhed. Målet er også at skabe grønne ledermarkeder for at øge efterspørgslen efter miljøvenlige produkter. I den sammenhæng ses European Green Deal som et centralt initiativ, der skal etablere en sammenhængende overordnet ramme for en klimavenlig og konkurrencedygtig industri på europæisk plan.
Denne udvikling illustrerer, hvor vigtige dekarboniseringsforanstaltninger er for at reducere drivhusgasemissionerne i industrien, og hvor stærkt den europæiske politik på dette område påvirker virksomhedernes økonomiske udsigter.