Netanyahu beordrer militæret til at erobre bufferzonen i Syrien
Israels premierminister Netanyahu beordrer kontrol over bufferzonen med Syrien. Assad-regimets fald bringer frygt og håb for national sikkerhed og regional dynamik.

Netanyahu beordrer militæret til at erobre bufferzonen i Syrien
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu sagde søndag, at sammenbruddet af Bashar al-Assads regime i Syrien var et "direkte resultat" af Israels militærkampagne mod Iran og dets stedfortræder i Libanon, Hizbollah.
Historisk øjeblik i Mellemøsten
"Dette er en historisk dag i Mellemøstens historie," sagde han. Men som reaktion på den potentielle trussel fra ukendte herskere i Damaskus meddelte Netanyahu, at han havde beordret hæren til at overtage bufferzonen, der adskiller de israelsk besatte Golanhøjder fra resten af Syrien.
Militær kontrol af bufferzonen
"Sammen med forsvarsministeren og med fuld støtte fra regeringen beordrede jeg IDF i går til at tage kontrol over bufferzonen og de dominerende stillinger i dens nærhed," sagde han under et besøg i Golanhøjderne. "Vi vil ikke tillade fjendtlige styrker at etablere sig på vores grænse." Det er første gang israelske tropper har været stationeret i bufferzonen siden en aftale fra 1974, selvom de kortvarigt er gået ind i ingenmandsland tidligere.
Politiske reaktioner i Israel
Israels ledere følger udviklingen på tværs af grænsen i Syrien med en blanding af bekymring og glæde, da 50 års afspænding er blevet sat i tvivl i løbet af få timer.
Geopolitiske ændringer forårsaget af Assad-sammenbruddet
Boaz Shapira, en forsker ved Alma Foundation, sagde: "Vi ved ikke meget. Den situation, vi var vant til i Syrien - 50 år med Assad-regimet - har fuldstændig ændret sig." Assad-regimets sammenbrud er et "alvorligt slag" for Iran, ifølge Amos Yadlin, en tidligere generalmajor i de israelske forsvarsstyrker, der også fungerede som chef for den militære efterretningsafdeling.
Vanskeligheder for Hizbollah
"Oprørerne, der river plakater ned af (den iranske kommandant Qasem) Soleimani og Nasrallah fra den iranske ambassade i Damaskus illustrerer alvoren af slaget mod aksen," tilføjede Yadlin. "Genopbygningen af Hizbollah vil fremstå endnu vanskeligere med tabet af Syrien, som fungerede som en logistisk støtte til våben fra Assad, Iran og Rusland."
Oprørernes rolle i Syrien
Offensiven blev ledet af Hayat Tahrir al-Sham, som tidligere var en al-Qaeda-celle. Den amerikanske regering har tilbudt en belønning på 10 millioner dollars til lederen af dens leder, Abu Mohammad al-Jolani. På trods af sine radikale rødder ser tidlige tegn ud til at være positive. "Indtil videre virker de ret rationelle," bemærkede Kedar. "Som et eksempel lader de regeringen styre landet."
Oprørernes politiske strategier
Jolani opfordrede oprørsstyrkerne til at efterlade statsinstitutioner ubeskadigede. "Det er strengt forbudt at henvende sig til de offentlige institutioner, der forbliver under opsyn af den tidligere premierminister, indtil de er officielt afleveret," skrev han på Telegram. Denne tilgang viser, at de ønsker at lære af amerikanernes fejltagelser i Irak.
Forventede risici for Israel
Yadlin sagde, at Jolani "demonstrerede stor politisk sofistikering og erobrede Syrien næsten uden kamp." "På kort sigt udgør oprørerne ikke en trussel mod Israel," sagde han og understregede, at Israel skal forme reglerne for at håndtere Syrien på samme aggressive måde, som det gør i Libanon.
Den israelske regerings reaktion
Minister for diaspora og bekæmpelse af antisemitisme, Amichai Chikli, udtalte, at "den overordnede situation betyder, at de fleste dele af Syrien nu er under kontrol af Al-Qaeda og Daesh." Med hensyn til sikkerhedssituationen opfordrede han den israelske militære ledelse til at etablere fuldstændig kontrol i den bufferzone, der har eksisteret mellem israelske og syriske territorier siden 1974.
Sikkerhedsstrategier ved grænsen
IDF understregede i en erklæring, at udsendelsen af tropper i bufferzonen var "for at beskytte samfundene i Golanhøjderne og Israels borgere." Shapira udtrykte tvivl om, at Israel ønsker at provokere de nye ledere i Damaskus ved at skubbe længere ind i det syrisk-kontrollerede Golan. "At kræve mere territorium betyder, at vi har at gøre med andre aktører, som måske ikke er helt så glade for det," tilføjede han.
Konklusion og fremtidige udfordringer
Det israelske militær udtalte, at "Staten Israel blander sig ikke i de interne konflikter i Syrien." Israels politiske og sikkerhedsmæssige ledere har hidtil stort set forholdt sig tavse, når de vurderer de nødvendige reaktioner på udviklingen i Syrien. Oppositionen opfordrer til et større regionalt samarbejde med Saudi-Arabien og landene med Abraham-aftalerne for i fællesskab at imødegå regional ustabilitet.