Pave Frans dør: hvem bliver hans efterfølger?

Pave Frans dør: hvem bliver hans efterfølger?

Pave Frans døde i morges den 21. april 2025. Dette begynder eftersøgningen af ​​hans efterfølger, signaleret af hvid røg fra Det Sixtinske Kapel, når en ny pave bliver valgt. Den romersk-katolske kirke ledes på midlertidig basis af kardinalkollegiet, indtil en ny pave er valgt.

Af de 252 kardinaler er 138 under 80 år og har derfor stemmeret. Disse repræsenterer den afgørende stemme ved valget af den nye kirkeleder. Af disse stemmeberettigede kardinaler blev 109 udpeget af Frans og 22 af Benedikt XVI. og 5 af Johannes Paul II. Historiske indsigter viser, at de europæiske kardinalers indflydelse er aftagende: I de senere år er andelen af ​​europæiske kardinaler, der er stemmeberettigede, faldet fra 52 % i 2013 til 43 %.

Mulige kandidater til pavedømmet

Opmærksomheden vender nu mod de potentielle kandidater, der anses for at være "papabile". Observatører forventer, at den næste pave kan komme fra et ikke-europæisk land for at fortsætte Frans' progressive kurs. Diplomatisk erfaring og kontinuitet er valgt af mange, hvor Francis' indflydelse er blevet styrket med ti konsistorier i de senere år.

• Jean-Marc Aveline (66, Frankreich)
• Peter Erdö (72, Ungarn)
• Mario Grech (68, Malta)
• Pietro Parolin (70, Italien)
• Luis Antonio Gokim Tagle (67, Philippinen)
• Joseph Tobin (72, USA)
• Peter Kodwo Turkson (76, Ghana)
• Matteo Maria Zuppi (69, Italien)
• Ladislav Nemet (Serbien)

Særligt bemærkelsesværdige er kardinal Luis Antonio Tagle, der repræsenterer den progressive fløj, og kardinal Pietro Parolin, der er kendt for sit diplomatiske arbejde. Zuppi betragtes også som en passende italiensk kandidat, anerkendt for sine diplomatiske evner og fredsbestræbelser i Ukraine.

Valgprocedurer og historisk perspektiv

Valgprocessen begynder efter pave Frans' begravelse, hvor konklavet får til opgave at vælge den nye kirkeleder ved hemmelig afstemning. Datoen for dette sættes tidligst 14 og senest 20 dage efter pavens død. Resultatet af en konklave er ofte overraskende, hvilket øger processens usikkerhed.

Historisk set har konklaver spillet en væsentlig rolle i den romersk-katolske historie. For eksempel fandt afgørende valg som valget af pave Johannes Paul II i 1978 eller valget af pave Frans i 2013 sted i Det Sixtinske Kapel. Denne tradition fremhæver den vigtige forbindelse mellem fortid og nutid i valget af den katolske kirkes overhoved.

Sammenfattende er pave Frans' bortgang en betydningsfuld begivenhed for den katolske kirke, og de kommende uger vil være afgørende for, hvem der skal overtage ledelsen af ​​de over en milliard troende.

Cosmo rapporterer, at...
Rai nyheder giver indsigt i kandidaterne...
Wikipedia giver historiske data om tidligere pavevalg.