Klimatopmøde i Brasilien: Oprindelige folk kræver retten til at komme til orde!

Klimatopmøde i Brasilien: Oprindelige folk kræver retten til at komme til orde!

FN's klimakonference COP30 i Belém, Brasilien, fik i sidste ende et skuffende resultat. På trods af et forhandlingsprogram, der varede mere end 19 timer, var der ingen bindende plan om at udfase fossile brændstoffer. COP formand André Correa do Lago meddelt, at de vigtigste energikilder olie, kul og gas ikke vil blive nævnt i det endelige dokument. Kun et frivilligt initiativ til at fremskynde klimabeskyttelsesindsatsen blev vedtaget af omkring 200 lande.

Det endelige dokument nævner kun fossile brændstoffer i sammenhæng med "drivhusgasser". De rige landes bindende tilsagn om at tredoble klimabistanden til fattigere lande for at tilpasse sig konsekvenserne af klimakrisen inden 2035 forblev vage. Finansekspert Jan Kowalzig fra Oxfam kritiserede manglen på et basisår og konkrete beløb for dette initiativ.

Indfødte protester og krav

I mellemtiden var der tumultariske scener, da indfødte aktivister stormede klimakonferencestedet tirsdag aften. Denne aktion, som resulterede i et slagsmål med sikkerhedsstyrker, og flere personer blev lettere såret, understregede presset på konferencedeltagerne for at få deres krav hørt. Demonstranterne råbte slogans som "Skat multimillionærerne!" og understregede, at ansvaret for den globale opvarmning ligger hos de rige. Det brasilianske føderale politi har iværksat en efterforskning efter hændelsen, men der har ikke været meldinger om nogen anholdelser.

Konferencen fandt sted i Belém, plaget af tropisk regn og begrænset hotelkapacitet. Mange oprindelige grupper var stærkt repræsenteret og krævede mere stemme og beskyttelse af deres jordrettigheder. De argumenterer for, at de bevarer meget af den globale biodiversitet og derfor bør være aktivt involveret i klimaforhandlinger.

Oprindelige folks rolle i klimapolitikken

Oprindelige folks hovedkrav centrerede sig om en større indflydelse på forvaltningen af ​​deres territorier og beskyttelse mod invasive olie-, gas- og mineprojekter. De opfordrede også til anerkendelse af jordrettigheder for de 1,4 milliarder hektar, som endnu ikke er afklaret. Der blev også opfordret til at inddrage deres traditionelle viden i klimapolitikken. Christine Halvorson fra Rainforest Foundation US understreger, at de berørtes stemmer skal høres i vigtige projekter.

COP30 var en af ​​de første konferencer, hvor oprindelige folk var mere til stede end tidligere, men det mindsker ikke usikkerheden om gennemførelsen af ​​deres krav. Diskussionerne om emissionscertifikater for skovrydning bliver fortsat kritiseret og understreger kompleksiteten i den nuværende klimapolitik.

Klimakonferencen har endnu en gang vist, hvor svært det er at gennemføre konkrete tiltag mod klimaforandringerne, samtidig med at presset fra forskellige interessegrupper, især oprindelige folk, vokser. Det sidste årti har været det varmeste nogensinde, og forskere antyder, at Paris-aftalens grænse på 1,5 grader kan blive overskredet allerede i begyndelsen af ​​2030'erne. En kendsgerning, der understreger, hvor presserende indsatsen for klimabeskyttelse er.