Israel husker Holocaust-ofrene: Kampen mod Hamas fortsætter!

Israel husker Holocaust-ofrene: Kampen mod Hamas fortsætter!

Den 24. april 2025 vil Israel mindes de seks millioner jødiske ofre for Holocaust med en landsdækkende lyd af sirener. I det øjeblik faldt det offentlige liv i stilhed i to minutter. Premierminister Benjamin Netanyahu holdt en rørende tale ved Yad Vashem-mindesmærket og trak paralleller mellem Hamas og nazisterne i sine bemærkninger. Han beskrev Hamas-krigere som "nazister som Hitler" og gentog den utrættelige kamp mod terrorgruppen, indtil alle gidsler er returneret, og organisationen er afviklet. De grusomme minder fra nazitiden, hvor omkring seks millioner jøder blev myrdet mellem 1933 og 1945, blev endnu en gang præsenteret for offentligheden.

Aktuelle begivenheder i Gaza overskyggede dog mindehøjtideligheden. Ifølge Hamas blev mindst 44 mennesker dræbt i israelske luftangreb samme dag, mens det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA rapporterede om i alt 52 dødsfald siden de tidlige morgentimer. Det israelske militær sagde, at det havde angrebet et kommandocenter, der blev brugt af "terrorister". Siden genoptagelsen af ​​luftangreb og en ny jordoffensiv i Gaza-striben i midten af ​​marts 2025, er situationen eskaleret. Mere end 51.000 mennesker er døde, siden konflikten begyndte i oktober 2023, og der bor stadig næsten 120.000 Holocaust-overlevende i Israel, 13.000 færre end sidste år.

Holocaust-erindringens kompleksitet

Den tyske historiker Dirk Moses behandler udfordringerne ved denne erindring i sin kritiske tekst om den tyske praksis med Holocaust-erindring. I løbet af det seneste årti er debatten om antisemitisme steget, ikke på grund af en stigning i hændelser, men på grund af dens forbindelse til konflikten mellem Israel og Palæstina. Moses omtaler denne mindepraksis som en "tysk katekismus", domineret af selverklærede "ypperstepræster", der betragter Holocaust som unikt og understreger skelnen mellem antisemitisme og andre former for racisme.

Den komplekse diskussion om antisemitisme og de tilhørende spørgsmål om kritik af Israel er kontroversielle for mange i Tyskland. Mens nogle ser mindet om Holocaust som en begrundelse for diskrimination af palæstinensere fra israelske jøders side, opfordrer andre til en mere nuanceret tilgang til spørgsmålet, som Moses gør. Historikeren vil gerne stimulere en anderledes tysk erindring om Holocaust, der også tager højde for palæstinensernes rettigheder og de menneskelige aspekter forbundet med det.

Anerkendelse og menneskerettigheder

Moses påpeger, at der ikke er nogen ensartede meninger blandt jøder om israelsk politik, og mange jøder afviser diskrimination af palæstinensere. I Tyskland hævdes det ofte, at jøder og Israel altid har ret, hvilket fører til en problematisk fortælling. Den tyske regerings støtte til IHRA-dokumentet fra 2016, der klassificerer kritik af Israel som antisemitisk, ses også kritisk. Initiativer, der støtter ytringsfrihed inden for kunst og videnskab, herunder dem, der støtter en boykot af Israel, er afgørende for at holde diskussionen åben og mangfoldig.

De aspekter, som Moses behandler, understreger, at det haster med at anerkende og respektere kompleksiteten af ​​Holocaust-erindringen og den aktuelle menneskerettighedssituation i Israel og Palæstina. Anerkendelsen af ​​folkedrabet i Namibia bør ikke mindske holocausts unikke karakter, men snarere fremme diskussionen om palæstinensiske rettigheder som en legitim del af debatten. Forskere bør aktivt engagere sig i denne debat for bedre at forstå og behandle de problemer, konflikten rejser.