Energikrisebidrag: Vindkraftindustrien kæmper for sin eksistens!

Energikrisebidrag: Vindkraftindustrien kæmper for sin eksistens!

Forbundsregeringen har sendt en stramning af energikrisebidraget til revision, hvilket allerede nu giver anledning til stor uro i vedvarende energiindustrien. Vindkraftinteressegruppen (IG) ser, at dette tiltag har en negativ indvirkning på udviklingen af ​​vindkraft og den regionale værdiskabelse. Ifølge IG Windkrafts administrerende direktør Florian Maringer betragtes beslutningen som uretfærdig, fordi den især rammer mellemstore virksomheder, mens sektoren for fossile brændstoffer fortsat er beskyttet. Over 60 % af vindkraftproduktionen i Østrig er i hænderne på virksomheder med regionale rødder.

Især vindkraftindustrien er uforholdsmæssigt ramt af de planlagte afgifter, især om vinteren, hvor elpriserne er høje. For disse virksomheder vil konkurrenceevnen, som er ansvarlig for skabelsen af ​​omkring 8.000 arbejdspladser og en værdiskabelse på næsten 240 millioner euro i 2025, blive stærkt indskrænket. Ifølge det foreløbige BNP-estimat er der også minimal økonomisk vækst, hvilket yderligere tynger tilliden til beliggenheden. Nuværende investeringer til en værdi af 160 millioner euro, som kan forsyne 60.000 husstande med elektricitet, er i fare.

Globale energikriser og deres virkninger

Den spændte situation i Mellemøsten og reduktionen i gasforsyningerne fra Rusland til Europa har haft en betydelig indvirkning på oliemarkederne, som Det Internationale Energiagentur (IEA) rapporterer i sin World Energy Outlook 2023. Olie- og gasforsyningssikkerhed er fortsat et nøglespørgsmål, især under overgangen til ren energi. Prognoser viser, at andelen af ​​maritim handel med råolie fra Mellemøsten til Asien vil stige fra 40 % til 50 % i 2050.

Den globale energikrise gør også opmærksom på behovet for at sikre energioverkommelighed og sikre stabiliteten i elforsyningen. Forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger mod udsving i brændstofpriserne har allerede kostet regeringerne 900 milliarder dollars i 2022. Nøglestrategier omfatter øgede investeringer i robuste og digitaliserede netværk og fremme af lavere emissionsteknologier såsom brint og bioenergi.

EU's energipolitik og fremtidige mål

EU's energipolitik er designet til at sikre dekarbonisering, konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. EU's energipolitik er baseret på principperne om energieffektivitet og udvidelse af vedvarende energi. Fem hovedmål for energiunionen blev opstillet i 2015: diversificering af energikilder, et integreret indre energimarked, forbedring af energieffektiviteten, dekarbonisering af økonomien og fremme af lavemissionsteknologier.

EU's nuværende energipolitiske mål sigter mod at øge andelen af ​​vedvarende energi i det endelige energiforbrug til 42,5 % i 2030 og at reducere det primære og endelige energiforbrug med 11,7 % i forhold til 2020. Medlemsstaterne er forpligtet til at udarbejde nationale energi- og klimaplaner og levere fremskridtsrapporter for at nå energiunionens mål.

Sammenfattende står vindkraftindustrien i Østrig over for enorme udfordringer, mens den globale energikrise og EU's energimål fortsat sætter rammerne for den fremtidige udvikling og investeringer i energisektoren. Udbygningen af ​​vindkraft efterlyser IG Windkraft som et afgørende skridt for et krisesikkert budget og værdiskabelse i regionen.