Bidrag til energikrise: Wind Power Industry kæmper for deres eksistens!

Bidrag til energikrise: Wind Power Industry kæmper for deres eksistens!

Österreich - Den føderale regering har sendt en stramning af energikrisen bidrag til vurdering, hvilket allerede forårsager stor uro i den vedvarende industri. Samfundet af interesser (IG) Windkraft ser denne foranstaltning som stressende for udviklingen af vindkraft og regional merværdi. Ifølge IG Windkraft-administrerende direktør Florian Maringer betragtes beslutningen som urimelig, da den især påvirker mellemstore virksomheder, mens den fossile sektor forbliver beskyttet. Over 60 % af vindkraften i Østrig er i hænderne på sådanne virksomheder, der er regionalt forankret.

Især vindkraftindustrien påvirkes uforholdsmæssigt af den planlagte skumning, især om vinteren, når elektricitetspriserne er høje. For disse virksomheder er den konkurrenceevne, der er ansvarlig for oprettelsen af omkring 8.000 job og en værdiskabelse på næsten 240 millioner euro i 2025, stærkt omskåret. I henhold til det hurtige BNP er der også kun minimal økonomisk vækst, der fortsætter med at belaste tilliden til stedet. Aktuelle investeringer i omfanget af 160 millioner euro, der kan levere 60.000 husstande med elektricitet, er på randen

Globale energikriser og deres effekter

Den anspændte placering i Mellemøsten og reduktion af gasleverancer fra Rusland til Europa har påvirket oliemarkederne markant, da International Energy Agency (IEA) i dets World Energy Outlook) 2023 Reports. Forsyningssikkerhed med olie og gas er stadig et centralt emne, især under overgangen til ren energi. Prognoser viser, at andelen af havaftale med råolie fra Mellemøsten til Asien vil stige fra 40 % til 50 % i 2050

Den globale energikrise henleder også opmærksomheden på behovet for at sikre energiens overkommelige pris og for at sikre strømforsyningens stabilitet. Beskyttelsesforanstaltninger for forbrugere mod brændstofprissvingninger koster allerede 900 milliarder USD i 2022. Vigtige strategier inkluderer højere investeringer i robuste og digitaliserede netværk samt fremme af lav -emissionsteknologier såsom brint og bioenergi.

EU Energipolitik og fremtidige mål

EU's energipolitik er designet til at sikre dekarbonisering, konkurrenceevne, sikkerhed for pleje og bæredygtighed. EU-Energie Policy er baseret på principperne om energieffektivitet og udvidelse af vedvarende energi. Fem hovedmål for energiforunionen blev bestemt i 2015: diversificering af energikilderne, et integreret energimarked, forbedring af energieffektivitet, dekarbonisering af økonomien og fremme af lavt af CO2.

Nuværende mål for EU -energipolitik sigter mod at øge andelen af forbrug af vedvarende energi til 42,5 % i 2030 og reducere det primære og det endelige energiforbrug med 11,7 % sammenlignet med 2020. Medlemsstater opfordres til at oprette nationale energi og klimaplaner og levere statusrapporter for at nå målene for energiforeningen.