Start af russisk general: mistænkelig tilståelse over for Ukraine!

Start af russisk general: mistænkelig tilståelse over for Ukraine!

Balaschicha, Russland - Efter et lumskt bilbombeangreb på en højrandende russisk general nær Moskva er den påståede gerningsmand, Ignat K., tiltalt for terrorisme. I en seneste rapport informeres detaljerne i sagen. Ignat K. blev konfronteret med alvorlige beskyldninger fra den offentlige anklager, herunder "terrorforståelse, handel med eksplosiver og produktion af eksplosive juice".

42-åringen, der tidligere boede i Ukraine, kom til Rusland i september 2023 og fik til opgave at dræbe general Jaroslaw Moskalik. Han blev tilbudt en belønning på omkring 16.000 euro af ukrainske efterretningsagenter, der havde rekrutteret ham. Denne farlige orden resulterede i en dødelig eksplosion, hvor General Moskalik, vicechef for operationscentret i den russiske hærs generalpersonale, blev dræbt.

Årsag og konsekvenser af angrebet

Angrebet skete på en parkeringsplads i Balaschicha, ikke langt fra Moskva. Det, der skete, har yderligere givet anledning til de fortsatte spændinger mellem Rusland og Ukraine. Indtil videre har Kyiv ikke offentligt kommenteret denne hændelse. Tidligere var flere russiske militære medlemmer allerede dræbt af lignende angreb i sammenhæng med Ukraine -konflikten, hvor Ukraine tog ansvaret for nogle af angrebene

Ignat K. Tilståede i en video udgivet af den russiske Secret Service FSB. Det er dog stadig uklart, om denne tilståelse blev til under tvang. FSB har intensiveret sine aktiviteter i de senere år, især efter udbruddet af Ukraine -krigen, og er hård mod alle, der opfattes som en trussel mod statens sikkerhed.

Russiske Secret Services

De aktuelle begivenheder er i forbindelse med en omfattende analyse, der har belyst indflydelsen fra de russiske hemmelige tjenester i konflikt siden 2022. Sir Richard Moore, lederen af ​​de britiske MI6, forklarede, at de russiske efterretningstjenester, herunder FSB og SWR, opererer på en måde, der omdefinerer deres historiske risici. I krigstider er de kendetegnet ved proaktive foranstaltninger som sabotage og undergravende operationer.

Ansvar og magt for de hemmelige tjenester i Rusland er steget, mens civilsamfundet er under stort pres. Især FSB har etableret sig som en central figur i Putins udenlandske og indenlandske politik og bruger de geopolitiske spændinger til at udvide sine operationer i udlandet. Putin fortolker selv protester som en del af en "hybridkrig" i Vesten mod Rusland, som yderligere styrker disse institutionernes rolle.

De interne magtkampe inden for de hemmelige tjenester kan påvirke deres operationelle effektivitet, især med hensyn til de kommende ændringer i FSB's ledelse. På trods af disse usikkerheder forbliver Putins strategier og hemmelige tjenesters rolle afgørende for den nationale sikkerhedsarkitektur i Rusland.