Indsatte graver huller i celler: vindue eller forsøg på at flygte?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

En 27-årig tuneser gravede huller i cellevægge i Graz-Karlau-fængslet og blev dømt for at have beskadiget ejendom.

Indsatte graver huller i celler: vindue eller forsøg på at flygte?

I et usædvanligt tilfælde af ejendomsskade i Graz-Karlau-fængslet gravede en 27-årig tunesisk fange flere huller i væggene i sin celle. Højt Krone.at Han forklarede i retten, at han blot ville skabe et "vindue" til sin celle-nabo. Den indsatte havde observeret, at hans nabo, der led af psykiske problemer og ikke ønskede at være alene om natten, havde brug for yderligere støtte. Denne handling resulterede i en domfældelse, der nu er usag.

Dommer Hanspeter Draxler gjorde det klart under retssagen, at den tiltaltes handlinger, uanset hans intentioner om at flygte, var klassificeret som alvorlige tingsskade. Fængslets vægge er en del af den kritiske infrastruktur, hvorfor sådanne handlinger anses for at være særligt alvorlige. Mens den faktiske skade blev vurderet som mindre, vurderes både sikkerheden og integriteten af ​​fængselssystemet i disse sager.

Domfældelse og appel

Den tunesiske fange blev idømt et års fængsel, men accepterede ikke dommen og ankede, hvilket betyder, at afgørelsen endnu ikke er endelig. Dette illustrerer kompleksiteten af ​​juridiske afgørelser i forbindelse med psykiske problemer hos indsatte, som det også fremgår af en rapport af Det europæiske indenrigsministerium er adresseret.

Som led i sit forsvar oplyste tiltalte, at han kun ville rydde murbrokkerne væk og var under tvang. Dette krav vil kunne spille en rolle senere i retsprocessen, da retten også skal tage hensyn til den indsattes personlige forhold og psykiske helbred.

Mental sundhed i fængslet

Den nuværende situation rejser spørgsmål om behandlingen af ​​psykisk sygdom i fængselssystemet. Ofte har indsatte ikke den støtte, de har brug for til at håndtere deres problemer, hvilket kan føre til ekstreme tiltag som dem, der er beskrevet her. At skabe en understøttende infrastruktur til at løse sådanne problemer kan være afgørende for rehabilitering og forebyggelse af fremtidige hændelser.

Samlet set mangler det at se, hvordan sagen udvikler sig, og i hvilket omfang tiltaltes psykologiske aspekter kan påvirke den endelige dom. Tuneserens ønske om at starte et nyt liv kan i sidste ende afhænge af de juridiske beslutninger, der vil følge.