ORF-bidrag under beskydning: Forfatningsdomstolen undersøger juridisk spørgsmål!

ORF-bidrag under beskydning: Forfatningsdomstolen undersøger juridisk spørgsmål!

Striden om ORF-bidraget bliver mere ophedet! Forfatningsdomstolen (VfGH) står over for en væsentlig revision af ORF-bidragsloven, som bringer den offentlige tv-virksomhed omkring 700 millioner euro årligt. Ifølge rapporter fra 5min er der indgivet adskillige klager, der hævder, at loven krænker forfatningsmæssige rettigheder til lighed og ejendomsrettigheder. Hovedpointen i klagerne er konstateringen af, at bidragspligten ikke tager højde for, om borgerne faktisk benytter ORF-tilbuddene eller er i stand til det.

Særligt eksplosivt er kritikken af, at lovreguleringen ikke skelner mellem de forskellige former for modtagelse - det være sig via kabel, satellit eller internet. Det betyder, at især folk i landdistrikterne, hvor den tekniske infrastruktur ofte er utilstrækkelig, belastes uforholdsmæssigt meget. Endvidere anfægtes fastsættelsen af ​​bidragets størrelse for årene 2024 til 2026, som blev fastsat ved lov i stedet for at blive besluttet af ORF's bestyrelse, som det fremgår af VfGH-dokumentet, som også rejser andre kritiske punkter til gennemgang.

Retsstrid om ORF finansiering

De nuværende juridiske tvister er ikke uden historie. Allerede i 2022 havde VfGH erklæret GIS-gebyret på det tidspunkt forfatningsstridigt, fordi forpligtelsen til at betale var knyttet til ejerskabet af modtageanordninger. Denne gang kunne højesteret afklare afgørende spørgsmål om det forfatningsmæssige grundlag, efter at alle igangværende sager for den føderale forvaltningsdomstol var blevet suspenderet, indtil afgørelsen er bekendtgjort, som rapporteret af 5min. De kommende kendelser kan få en massiv indflydelse på ORF-finansieringssystemet og dets retsgrundlag, hvilket for mange er et kritisk punkt i diskussionen om fremtiden for ORF-gebyrer.