Politiet efterforsker børn: Er hadehændelser et problem?
I Storbritannien skaber optagelsen af "ikke-kriminalitet hadhændelser" kontrovers. Hvad er NCHI'er, og hvorfor bliver de kritiseret?

Politiet efterforsker børn: Er hadehændelser et problem?
Politiet efterforsker børn for fornærmelser - en skandaløs tendens i England og Wales!
En alarmerende rapport afslører, at børn i England og Wales bliver målrettet af politiet blot for at bande hinanden! Et chokerende eksempel på absurditeterne som følge af den nye lovgivning om registrering af "ikke-kriminelle hadhændelser" (NCHI).
I sidste måned vakte en britisk journalist opsigt, da hun rapporterede, at politiet var ved hendes hoveddør i Essex. Årsagen? Et uskyldigt indlæg om den tidligere pakistanske premierminister Imran Khan, som hun offentliggjorde den X for et år siden. Allison Pearson, en klummeskribent for den konservative avis The Daily Telegraph, hævdede, at hun blev undersøgt for en NCHI. Men politiet afviste dette og sagde, at det var en mulig lovovertrædelse at opildne til racehad – men efterforskningen blev afsluttet blot få dage senere.
Hvad er disse "ikke-kriminelle hadhændelser"?
The Police, Crime, Law Enforcement and Courts Act 2022 definerer NCHI'er som handlinger, der "tilsyneladende er motiveret af bevidst fjendtlighed eller fordomme over for mennesker med visse karakteristika". Disse karakteristika kan omfatte race, religion, seksualitet, handicap eller kønsidentitet. West Yorkshire Police lister eksempler som verbal eller online chikane, mobning i skoler eller arbejdspladser og distribution af stødende foldere.
Siden juni 2023 har politiet i England og Wales været lovligt forpligtet til at indsamle rapporter om NCHI'er. En lignende lov har været på plads i Skotland siden april 2024, der instruerer politiet om, hvordan man skal håndtere sådanne hændelser.
Men registreringen af disse hændelser er ikke uden kontroverser. Kritikere hævder, at de begrænser ytringsfriheden og spilder værdifuld polititid. Et chokerende eksempel kom frem, da Times rapporterede, at en ni-årig dreng, der kaldte en klassekammerat en "retard", og to studerende, der kaldte en anden en "fishy", blev registreret som NCHI'er. Rapporter om sådanne hændelser er stigende - over 13.200 klager blev registreret sidste år, hvilket resulterede i en enorm udgift på over 60.000 polititimer årligt.
Debatten om behovet for NCHI'er
Mens nogle opfordrer til afskaffelse af NCHI'er, hævder andre, at det er nødvendigt at overvåge dem for at opdage potentielt farlig adfærd tidligt. Danny Stone, administrerende direktør for Antisemitism Policy Trust, understreger, at rapportering om hadhændelser har en positiv indvirkning på politiet og lokalsamfund. Han peger på tragiske sager, hvor folk blev drevet til selvmord på grund af årelang chikane fra unge mennesker i deres nabolag.
Kontroversen omkring NCHI'er vokser. College of Policing-formand Nick Herbert sagde, at indsamlingen af NCHI'er var blevet en "hindring for politiarbejde". Han opfordrer regeringen til at genoverveje denne praksis. På den anden side er der stemmer, der understreger vigtigheden af NCHI'er for at opdage et klima af had, før der opstår voldelige udbrud.
Diskussionen om NCHI'er er også drevet af fremtrædende personer som tidligere minister Suella Braverman og journalist Darren Grimes, som begge kæmper mod registrering af sådanne hændelser. Grimes beskrev efterforskningen mod ham som en "Orwellsk markør" og satte spørgsmålstegn ved friheden i Storbritannien.
Debatten om NCHI'er er en varm kartoffel, der deler det britiske samfund. Mens nogle understreger behovet for disse optagelser, ser andre dem som en farlig begrænsning af ytringsfriheden. Tilbage står spørgsmålet: Hvor langt kan staten gå for at bekæmpe opfattet had?