Pensionsreformen under pres: Bliver startalderen endelig hævet?
Ingrid Korosec efterlyser tilpasninger af pensionssystemet for at mindske budgetbyrden. Artiklen fremhæver centrale udfordringer og tiltag.

Pensionsreformen under pres: Bliver startalderen endelig hævet?
I Østrig kommer pensionssystemet under stigende pres. Ingrid Korosec, formand for den østrigske ældreforening, opfordrer nu til, at den faktiske pensionsalder justeres til den lovlige alder på 65. Ifølge Korosec vil denne foranstaltning spare staten for omkring 2,8 milliarder euro årligt. Derudover vil startalderen for kvinder være ligestillet med mænds i 2033, hvilket kan reducere statsstøtten med omkring 10 milliarder euro. I øjeblikket afslutter omkring 44 procent af personer mellem 55 og 64 år deres ansættelse ikke ved almindelig afskedigelse, men gennem sygeorlov eller arbejdsløshed. Tallene viser, at i 2023 arbejdede mænd i gennemsnit kun indtil de var 62,2 år gamle, hvilket understreger, at disse reformer haster. Korosec opfordrer de ansvarlige i regeringen til at fremlægge fakta og handle hurtigt i stedet for at vække frygt, som den OTS.at rapporteret.
Politiske udfordringer og pensionssystemets fremtid
Det er 20 år siden den sidste omfattende reform af pensionssystemet, og mange eksperter advarer om, at presset for at reformere er stigende. Christoph Badelt, formand for Finansrådet, understreger, at samfundets aldring vil have en negativ indvirkning på både pensions- og plejeudgifterne. Dette kan føre til betydelige økonomiske byrder i fremtiden. En mulig løsning vil være en gradvis forhøjelse af den lovpligtige pensionsalder i lyset af den øgede levealder. I øjeblikket går mænd i gennemsnit på pension omkring de 62 og kvinder omkring de 60, hvilket minder om forholdene i 1970'erne. Pension Security Commission blev oprettet i 2017 for at overvåge pensionssystemets finansielle stabilitet. En ny formand, Christine Mayrhuber, tager denne udfordring op det beretter pressen.
Udfordringerne er klare: Udgifterne til lovpligtige pensionsforsikringer kan stige fra 12,7 milliarder euro til 21,8 milliarder euro i 2028. Det skyldes et stigende antal personer, der tiltræder pension, og høj inflation. På trods af prognoser om det modsatte fra de ansvarlige i Socialministeriet, er der behov for handling for at få justeringerne til at lykkes. Men partipolitiske diskussioner står ofte i centrum, mens væsentlige reformer falder i vejen. Det er klart, at pensionsdialogen skal nå et nyt niveau af seriøsitet og gennemsigtighed for at muliggøre varige positive forandringer.