Khartoum erobret: Statsoverhoved proklamerer frihed efter lang borgerkrig

Khartoum erobret: Statsoverhoved proklamerer frihed efter lang borgerkrig

Den 26. marts 2025 annoncerede den sudanske statsoverhoved Abdel Fattah al-Burhan, at den regulære hær, de sudanesiske væbnede styrker (SAF), erobrede hovedstaden Khartoum. Al-Burhan erklærede: "Khartoum er befriet." Rapporter om fuldstændig kontrol over byen kunne dog ikke uafhængigt bekræftes. Samtidig indrømmede en rådgiver for de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) tabet af præsidentpaladset, lufthavnen og andre dele af byen.

Kampene mellem SAF og RSF, som har stået på siden 15. april 2023, har resulteret i en humanitær katastrofe. Op mod 12,9 millioner mennesker er blevet fordrevet som følge af konflikten. Eksperter vurderer, at dødstallet er mellem 60.000 og 150.000, forårsaget af vold, sult og sygdom.

Den aktuelle udvikling i konflikten

Borgerkrigen, der udsprang af en magtkamp mellem Al-Burhan og RSF-kommandanten Mohammed Hamdan Daglo, også kendt som Hemeti, har massivt forværret livssituationen i Sudan. Mens RSF kontrollerede store dele af Khartoum i over to år, forblev SAF's indflydelse i andre regioner, især i Port Sudan. RSF har stadig betydeligt territorium i det vestlige Sudan.

Disse militære sammenstød blev forværret af et luftangreb på RSF-områder i det nordlige Darfur mandag, der efterlod snesevis af civile døde. Satellitbilleder bekræftede også rapporter om et massivt bombardement af et marked fra hæren.

Humanitær krise og internationale reaktioner

Den humanitære situation er katastrofal: Ifølge FN har omkring 25 millioner mennesker brug for humanitær bistand, og 17,7 millioner er i akut risiko for at sulte. Derudover har næsten 2 millioner mennesker forladt landet, primært til Egypten, Tchad og Sydsudan. Der er ringe opmærksomhed i internationale medier om konflikten.

RSF, som blev grundlagt i 2013 for at regulere magten inden for regimet, har modtaget støtte fra internationale aktører, herunder Ruslands Wagner-gruppe, mens SAF nyder opbakning fra lande som Egypten, Tyrkiet og Saudi-Arabien.

Konfliktens historiske kontekst

Den nuværende konflikt i Sudan er ikke isoleret. Det er resultatet af mange års politisk ustabilitet og borgerkrige i landet, som var en britisk koloni indtil 1956. Siden da har civilsamfundet krævet demokratisk transformation, men militære indgreb og magtspil har ofte modarbejdet denne bevægelse. Styrtet af diktator Omar al-Bashir i 2019 førte til kortsigtet optimisme, men permanent konflikt mellem forskellige magtklaner.

Landets tidligere historie, især med hensyn til Darfur-konflikten i 2003, har yderligere uddybet samfundets sår og sætter spørgsmålstegn ved Sudans fremtid. Støtte fra det internationale samfund og bæredygtige løsninger er nødvendige for at afslutte den humanitære krise og skabe fred i landet.

Yderligere detaljerede oplysninger kan findes i rapporterne fra wien.at, Wikipedia og bpb.de at finde.