Fiona Schindl: Fokus på kvinders rettigheder – en klage bliver behandlet!

Fiona Schindl: Fokus på kvinders rettigheder – en klage bliver behandlet!

Fiona Schindl blev genvalgt til kvindeordfører for Socialistisk Ungdom den 28. juni 2025. Det skete under konferencen om Kvinders Politiske Kommission, hvis motto var "Solidaritet i stedet for splittelse: Vi bringer de større dage!" var. Diskussionen var baseret på aktuelle sociale udfordringer, herunder den føderale regerings spareforanstaltninger, kvinders situation i militære konflikter og diskrimination af kvinder i sport. Schindl understregede, at kvinder ofte er mere ramt af fattigdom end mænd. En hovedårsag til dette er det ulønnede arbejde, som kvinder udfører inden for husarbejde, børneopdragelse og pasning.

Schindl kritiserede i sin tale skarpt regeringens stramninger, da de især belaster enlige forældre og kvinder, der holder landet kørende. Hun udtrykte også sin bekymring over vold mod kvinder i Østrig og talte imod højrefløjspartier, der efter hendes mening kun udnyttede kvinders rettigheder og beskyttelse mod vold. Denne udvikling er en del af en international anti-feministisk tilbageslag, som Schindl fordømte.

Antifeminisme og kønsspørgsmål

Den internationale anti-feministiske modreaktion, som Schindl henviste til, går hånd i hånd med den stigende magt hos "stærke mænd", der forsøger at afvikle kvinders rettigheder. Eksempler på dette inkluderer at omstøde grundlæggende domme, lukke klinikker og straffe kvinder for deres selvbestemmelse. Sådanne tendenser bringer ikke kun resultater inden for ligestilling i fare, men også den generelle forståelse af kønsroller. Antifeminisme opfattes nu som et vigtigt emne i samfundsdebatten, hvilket bekræftes i analyserne af bpb.de.

Feministiske debatter er blusset op igen, både inden for den feministisk orienterede bevægelse og mellem forskellige politiske lejre. Der eksisterer forskellige feminismer, der adskiller sig i deres mål, bekymringer og historiske sammenhænge. Disse forskelligartede positioner spænder fra den strukturelle analyse af uligheder mellem kønnene til queer-tilgange, der adresserer seksuel og fysisk mangfoldighed.

Køns og volds rolle

En central bekymring er blandt andet konfrontationen med patriarkalske strukturer. Diskussionen om vold mod kvinder, det være sig i militære konflikter eller i private rum, ses som et presserende samfundsspørgsmål. Under påvirkning af antifeministiske bevægelser, hvoraf nogle bagatelliserer diskursen om køn og vold, bliver kvinder i stigende grad konfronteret med pres, der gør det vanskeligt at anmelde overgreb eller forsvare sig mod vold. Som [frauenrechte.de](https://frauenrechte.de/unsere-arbeit/haeusliche-und-sexualiserte-violent/background information/antifeminismus) bemærker, skaber mange antifeministiske bevægelser en atmosfære, hvor kvinder får skylden for mænds ulykkelighed og frustrationer.

Disse nuværende ideer tilskynder ikke kun individet til at vende tilbage til en konservativ "handelsmoder"-livsstil, men udbreder også et elitært køns- og familiebillede, der ofte forbindes med diskriminerende og racistiske elementer. Sådanne idealer kan have en reel indflydelse på livets virkelighed for kvinder, der befinder sig i voldelige forhold.

Schindls genvalgte position som kvindeordfører peger ikke kun på de aktuelle udfordringer, men står også for modstand mod denne udvikling. Hendes vægt på solidaritet blandt kvinder kunne ses som et tegn på en stærkere modreaktion mod voksende antifeminisme. Det er tilbage at håbe, at denne type engagement og viljen til at diskutere ligestilling i politik og samfund fortsat vil få betydning.