Suche
Mein Konto
Messingmusik i Østrig: UNESCO erklærer tradition for en kulturarv!
Den 6. december 2024 blev østrigske brassbands anerkendt som immateriell kulturarv, hædret for deres kulturelle bidrag og 140.000 musikeres frivillige engagement.
Messingmusik i Østrig: UNESCO erklærer tradition for en kulturarv!
Som en del af en festlig ceremoni den 6. december 2024 på Zell an der Pram Slot (Ovre Østrig) blev der tilføjet nye elementer til den nationale liste over immateriell kulturarv. Blandt de traditioner, der hyldes, er "lyd- og spilletraditionen for østrigske brassbands". De omkring 140.000 musikere, der optræder i farverige traditionelle kostumer, yder i alt over 28 millioner frivillige timer om året. Gennem øvelser, forestillinger og sociale engagementer er de en uundværlig søjle i østrigsk kultur og fællesskab.
Optagelse i den nationale opgørelse over immaterielle kulturarv er mere end blot en titel – det er en offentlig anerkendelse af de værdifulde bidrag, som disse bands yder til samfundet. Disse levende kulturbærere forbinder generationer og forskellige sociale klasser. Messingmusik fejres som en måde at leve sammen på og fremmer værdier som demokratisk bevidsthed, tolerance og teamwork. De organisationer og fællesskaber, der støtter sådanne musikgrupper, opfordres til aktivt at dyrke og fremme disse typer kultur.
UNESCO og den immaterielle kulturarv
UNESCOs repræsentantliste over menneskehedens immaterielle kulturarv, der blev lanceret i 2008, har til formål at synliggøre kulturel mangfoldighed på verdensplan, herunder traditioner som musik, dans og mundtlige traditioner. Østrig ratificerede konventionen om bevaring af immateriell kulturarv i 2009 og er derfor en del af et globalt netværk, der beskytter forskellige former for kulturelle udtryksformer. I øjeblikket omfatter listen 569 punkter fra 136 lande, alle knyttet til UNESCOs kulturarvsbeskyttelsesdagsorden, som f.eks. Wikipedia rapporterer.
Anerkendelse som immateriel kulturarv giver ikke kun bandene prestige, men forpligter dem også til at værne om disse traditioner for fremtidige generationer. Dette understreger vigtigheden af kulturel praksis i harmoni med et lands sociale udvikling og kulturelle hukommelse. Sidst, men ikke mindst, kan lokalsamfund være stolte af at være en del af denne vigtige kulturelle tradition!