Suche
Mein Konto
Wiens varmeøer: Nye løsninger til nedkøling er påkrævet!
BOKU forskning undersøger byernes varmestress i Wien og alternative foranstaltninger til effektiv køling gennem grønt og solcelleanlæg.
Wiens varmeøer: Nye løsninger til nedkøling er påkrævet!
I sit Imp-DroP-projekt undersøger et forskerhold fra BOKU Universitet virkningerne af længere hedebølger i det større Wien-området. Undersøgelsen fremhæver især problemet med byvarmeøer, som fører til højere temperaturer i tæt bebyggede områder, især om natten. Det er der mange årsager til: tæt bebyggelse, tætte arealer, mangel på vegetation og yderligere varmekilder som trafik, klimaanlæg og industri bidrager til overophedning. This limited night-time cooling represents a significant challenge for the human organism as it impairs the necessary recovery, as oekonews rapporter.
Miljøbeskyttelsesafdelingen i Wien by har beskæftiget sig med byklimaspørgsmål siden 2001 for at fremme bydesign, der er tilpasset klimaændringer og øget sommerkomfort. En række foranstaltninger til bekæmpelse af byvarmeøer er blevet udviklet for at forbedre byklimaet. Dette inkluderer analyse af vejrdata og evaluering af byprojekter for bedre at forstå varmerelaterede emissioner og deres indvirkning på mikro- og byklimaet, siger byen Wien på sin hjemmeside.
Forskningstilgange og afprøvede foranstaltninger
Forskerholdet undersøgte forskellige foranstaltninger til at reducere temperaturen. Dette omfatter målrettet kunstvanding af grønne tage, parker og landbrugsområder for at optimere fordampningskøling. Fremgangsmåden viser lovende resultater: Målrettet kunstvanding i Marchfeld kan reducere lokale temperaturer med op til 3 °C, mens afkølingen i byområdet kun er omkring 0,2 °C. Men det står også klart, at det vil kræve et betydeligt vandbehov på 630.000 m³ om dagen, mens højfjedreledningerne kun kan levere 375.000 m³. Det anbefales at udvikle bæredygtige kunstvandingskoncepter, der f.eks. bruger regnvand eller Donauvand til effektivt at understøtte grønnere byer.
Derudover kunne brugen af solceller på grønne tage ikke kun reducere importen af fossil elektricitet, men også reducere varmeudledningen. Den maksimale implementering af en solenergistrategi på tage kan fremme afkøling på op til 1,5 °C. Sådanne tiltag er en del af en nødvendig blanding af byplanlægning, energipolitik og ressourcebevarelse for at gøre byer varmesikre.
Innovative grønne koncepter og deres mål
Et andet innovativt projekt for at forbedre byklimaet i Wien er spiselige balkonhaver, som omfatter eftermonterbare altaner og integrerede vertikale haver. Disse koncepter har til formål at øge livskvalitet, biodiversitet og tilpasning til klimaændringer. For eksempel bruges biokul fra spildevandsslam også i GreenChar-projektet for at give tagene et bedre mikroklima og reducere byernes varmeøer. STREETTREE-projektet undersøges også for at plante bytræer i tæt bebyggede områder med mange underjordiske forsyninger. Formålet med disse tiltag er at udvide kvaliteten af opholdet og biodiversiteten i byen, som forklaret i detaljer på BOKUs hjemmeside.
En løbende indsats for at gøre byinfrastrukturen klimarobust er også vigtig for byplanlægningen. Miljøbeskyttelsesafdelingen undersøger løbende byudviklingsprojekters effekt på mikro- og byklimaet og formulerer forslag til forbedringer, der er væsentlige i forbindelse med forværrede klimatiske forhold. Alle disse initiativer viser, hvordan byer kan tackle udfordringerne ved klimaændringer ved hjælp af forskning og planlagt miljøbeskyttelse, som boku.ac.at og [wien.gv.at](https://www.atroumgtv.miktv.miktv.klimastadwele.