Mystisk vulkan fra 1831 opdagede: Den forårsagede global afkøling

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Forskere har identificeret den "mystiske vulkan", der brød ud i 1831 og afkølede jordens klima. Det ligger på Simushir Island i Kuriløerne. Få mere at vide om denne fascinerende opdagelse.

Mystisk vulkan fra 1831 opdagede: Den forårsagede global afkøling

I 1831 brød en ukendt vulkan så eksplosivt ud, at den afkølede jordens klima. Efter næsten 200 års forskning har videnskabsmænd nu identificeret den "hemmelige vulkan".

Udbruddet og dets globale virkning

Udbruddet var et af de kraftigste i det 19. århundrede og frigav en enorm mængde svovldioxid til stratosfæren, hvilket fik den gennemsnitlige årlige temperatur på den nordlige halvkugle til at falde med omkring 1 grad celsius. Denne begivenhed fandt sted i den sidste fase af den lille istid, en af ​​de koldeste perioder i Jordens historie i de sidste 10.000 år.

Forskning og opdagelse af den hemmelige vulkan

Selvom året for det historiske udbrud var kendt, forblev placeringen af ​​vulkanen et mysterium i lang tid. Forskere var i stand til at løse dette mysterium ved at undersøge iskerner i Grønland og analysere kernernes lag for at identificere svovlisotoper, askekorn og små vulkanske glasskår aflejret mellem 1831 og 1834.

Ved hjælp af geokemi, radioaktiv datering og computermodellering var forskerne i stand til at kortlægge partikelbanerne og forbinde 1831-udbruddet med en ø-vulkan i det nordvestlige Stillehav. De rapporterede om det i et fagtidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Zavaritskii-vulkanen på Simushir

Ifølge analysen var den mystiske Zavaritskii-vulkan (også kaldet Zavaritsky) på Simushir-øen en del af øgruppen Kuril-øerne, et område omstridt mellem Rusland og Japan. Før videnskabsmænds resultater blev det sidste kendte udbrud af Zavaritskii dateret til 800 f.Kr. Dateret.

Udfordringen med vulkansk overvågning

"For mange af Jordens vulkaner, især i fjerntliggende områder, har vi en meget svag forståelse af deres udbrudshistorie," siger hovedforfatter af undersøgelsen Dr. William Hutchison, en forsker ved School of Earth and Environmental Sciences ved University of St. Andrews i Det Forenede Kongerige.

"Zavaritskii ligger på en ekstremt fjerntliggende ø mellem Japan og Rusland. Der bor ingen der, og historiske optegnelser er begrænset til et par dagbøger fra skibe, der passerede disse øer hvert par år," sagde Hutchison i en e-mail til CNN.

Videnskabelige analyser og fund

Undersøgelse af Grønlands iskerner viste, at svovlnedbør i Grønland i 1831 var omkring 6,5 gange højere end i Antarktis. Dette antydede, at kilden var et stort udbrud fra en vulkan på mellembredden på den nordlige halvkugle.

Undersøgelsesholdet analyserede også kemisk aske og partikler af vulkansk glas, der ikke var større end 0,02 millimeter. Når resultaterne blev sammenlignet med geokemiske datasæt fra vulkanske områder, blev de bedste matcher fundet i Japan og Kuriløerne. Mens udbrud i Japan var veldokumenterede i det 19. århundrede, var der ingen registrering af et større udbrud i 1831. Men prøver fra kolleger, der tidligere havde besøgt vulkaner på Kuriløerne, førte til det geokemiske match med Zavaritskii-calderaen.

Konsekvenser og udsigter

Efter 1831-udbruddet opstod køligere og tørrere forhold på den nordlige halvkugle, hvilket resulterede i udbredt sult og nød. Hungersnød fejede gennem Indien, Japan og Europa og ramte millioner af mennesker.

"Det virker plausibelt, at vulkansk klimaafkøling førte til afgrødesvigt og hungersnød," sagde Hutchison. "Nuværende forskning fokuserer på, i hvilket omfang disse hungersnød blev forårsaget af vulkansk klimaafkøling eller andre socio-politiske faktorer."

Lektioner fra historien

Resultaterne fra forskningen viser, at mange vulkaner rundt om i verden er placeret i isolerede områder og er dårligt overvåget, hvilket gør det svært at forudsige, hvornår og hvor det næste store udbrud kan forekomme. Hvis vi kan lære noget af udbruddet i 1831, så er det, at vulkansk aktivitet på fjerntliggende steder kan have ødelæggende globale konsekvenser, som menneskeheden kan være uforberedt på.

"Vi har i øjeblikket ikke et koordineret internationalt samfund, der kunne gribe ind i tilfælde af det næste store udbrud," sagde Hutchison. "Både videnskabsmænd og samfundet bør arbejde seriøst på dette."

Mindy Weisberger er en videnskabsjournalist og medieproducent, hvis arbejde har optrådt i blandt andet Live Science, Scientific American og How It Works.