Kontroversielt Dinghofer-symposium: Historikere advarer mod at ære en antisemit
Den 11. november 2025 vil samtidshistorikere kritisere Dinghofer-symposiet i parlamentet, som hylder en antisemit.

Kontroversielt Dinghofer-symposium: Historikere advarer mod at ære en antisemit
Den 4. november 2025 er forberedelserne til det kontroversielle "Dinghofer Symposium 2025" i parlamentet i fuld gang. Tusinder og atter tusinder af historikere, især samtidshistorikere, har i et åbent brev udtalt sig imod begivenheden, som er arrangeret af Nationalrådets præsident Walter Rosenkranz (FPÖ). Deres argumentation er baseret på den tvivlsomme ære for Franz Dinghofer, en politiker, der blev erklæret antisemit og nationalsocialist, og hvis arbejde er blevet betragtet kritisk i historien.
Symposiet, der er planlagt til at finde sted den 11. november, har temaet "Censur og ideologisering – frihed i fare!" Walter Rosenkranz vil holde åbningsbemærkningerne, efterfulgt af Martin Graf, formand for Dinghofer Institute. Både Franz Dinghofer-medaljen og Dinghofer-medieprisen vil blive uddelt som en del af arrangementet. Dinghofer, der levede fra 1873 til 1956, havde høje politiske embeder i løbet af sin karriere, herunder borgmester i Linz, medlem af Nationalrådet og vicekansler.
Historikere og politiske reaktioner
Dinghofers rolle, især hans medlemskab af NSDAP, bliver revurderet i den offentlige diskurs. Historikere påpeger, at Dinghofer forsøgte at tilslutte sig NSDAP allerede i 1940. Derudover er der kritik af, at den historiske opfattelse af hans rolle i grundlæggelsen af republikken er overdrevet. Tidligere blev han beskrevet som en pioner for Krystallnatten i 1938 og Holocaust. Samtidshistorikeren fremsætter en klar appel: "Der bør ikke være plads i parlamentet til posthum ære for en nationalsocialist." De Grønne deler også dette synspunkt, hvor Lukas Hammer beskriver invitationen som en "skændsel" og vurderer emnet for symposiet som et angreb på demokratiet.
Antisemitisme, som Dinghofers værk står i sammenhæng med, oplevede en afgørende ændring i det 19. århundrede, da Wilhelm Marr opfandt begrebet. Udtrykket er rettet mod jøder og har udviklet sig til et globalt fænomen. Hannah Arendt bemærkede i 1941, at det eneste sted, der var sikret mod antisemitisme, var på månen. I dag kommer antisemitismen ikke kun til udtryk i historiske perspektiver, men også i moderne former, såsom den kritiske holdning til Israel, der ofte skjuler antijødiske følelser.
Konteksten af antisemitisme
Samtidig belyses de udfordringer, som samfundet står over for i dag. Antisemitisme er ikke længere kun et spørgsmål om fortiden, men kommer også til udtryk i aktuelle diskurser og på internettet, hvor formodede "konspirationsteorier" og stereotyper kommer frem i lyset. Der mangler dog en globalt konsekvent definition af antisemitisme, hvilket gør retsforfølgning vanskelig. EUMC's 2005-arbejdsdefinition, som blev vedtaget af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) i 2016, er anerkendt i mange medlemslande og giver vejledning til håndtering af dette spørgsmål.
Selvom kontroverserne omkring Dinghofer-symposiet ikke kan afvises på den politiske scene, er diskussionen om den historiske opgørelse og arven fra antisemitismen i Europa stadig påtrængende. De kommende dage vil vise, om de pågældende aktører kan lære af fortiden og handle ansvarligt i nuet.