Ukrainske grænsevagter: 49.000 mænd forhindret i at flygte!

Ukrainske grænsevagter: 49.000 mænd forhindret i at flygte!

Siden starten af ​​krigen i Ukraine har ukrainske grænsevagtmyndigheder med succes forhindret cirka 49.000 værnepligtige mænd i at flygte ud af landet. Disse foranstaltninger er en del af den mobilisering, der har været i kraft siden februar 2022, og den nuværende krigslov etableret efter den russiske invasion af Ukraine. Især må mænd mellem 18 og 60 år kun forlade Ukraine med tilladelse fra distriktets militære erstatningskontor. Ifølge vienna.at blev mere end 45.000 af disse mænd arresteret ved den grønne grænse eller under indledende kontrol.

De, der ønsker at flygte, står ofte over for store økonomiske forhindringer, da de skal betale mellem 4.500 og næsten 11.000 euro for den støtte, der tilbydes dem, når de krydser grænsen. Derudover blev næsten 900 grupper af flugthjælpere opdaget, som var skyldige i menneskesmugling.

International humanitær ret og dens betydning

I denne sammenhæng er international humanitær ret afgørende. Det omfatter regler, der begrænser virkningen af ​​væbnede konflikter på civile. Civile må ikke rammes, og alle parter i konflikten er forpligtet til at overholde international humanitær lov. Dette omfatter også beskyttelse af sårede, medicinsk personale og krigsfanger, som skal behandles med menneskelighed. Tortur og mishandling er forbudt under alle omstændigheder, som ICRC understreger.

International humanitær lov, også kendt som "krigsfolkeretten", sikrer, at civilbefolkningens lidelser reduceres til et minimum i konflikter. Dette omfatter specifikke bestemmelser, der sikrer beskyttelse af kulturejendomme og offentlige faciliteter. Derudover skal militære aktioner være forholdsmæssige og ikke bringe civile unødigt i fare.

Lovlige rammer i krig

Den internationale krigsret regulerer tilladelsen til at bruge militær magt og behandlingen af ​​kombattanter og ikke-kombattanter baseret på folkerets principper. I denne sammenhæng er krigens lovlighed og overholdelse af reglerne i krig af central betydning. Selvom krige er grundlæggende i strid med international lov, er der undtagelser, for eksempel i tilfælde af selvforsvar eller et mandat fra FN's Sikkerhedsråd, som Wikipedia forklarer.

Udviklingen i international strafferet og internationale bestræbelser på at straffe krigsforbrydelser viser vigtigheden af ​​international humanitær ret. Den Internationale Straffedomstol (ICC), der blev grundlagt i 2002, har bekæmpet sådanne forbrydelser og vil fortsat fremme respekten for disse grundlæggende rettigheder.

I den aftagende menneskelighed, der kendetegner mange konflikter, er overholdelse af international humanitær lov fortsat grundlæggende for at beskytte civile i krisetider og minimere krigens ødelæggende virkninger på folks liv.