Suche
Mein Konto
Head-to-head race: PVV trender stærkt forud for valget i Holland!
Den 25. oktober 2025 viser en meningsmåling et hals-og-hals-løb i Holland forud for folketingsvalget. Geert Wilders' PVV fører an.
Head-to-head race: PVV trender stærkt forud for valget i Holland!
Den 25. oktober 2025, blot fire dage før parlamentsvalget i Holland, opstod et spændende head-to-head kapløb mellem tre politiske partier. Ifølge undersøgelsen fra Ipsos I&O-instituttet opnåede Geert Wilders' Parti for Frihed (PVV) omkring 20 procent og kunne derfor vinde 26 af de 150 folketingsmandater. Den rød-grønne alliance følger med 23 mandater og den venstre-liberale D66 med 22 mandater. Det betyder, at de etablerede partier, herunder Kristendemokraterne og det højreliberale VVD, står bagerst. Denne udvikling er resultatet af en intensiv valgkamp domineret af spørgsmål som asyl, migration og boligmangel. Situationen er også præget af store tab forudset for to andre regeringspartier. For to år siden fik PVV 37 mandater ved valget og var for første gang en del af en regeringskoalition. Denne koalition, som bestod af PVV, VVD, BBB og NSC, kollapsede imidlertid i juni 2025 efter blot elleve måneder på grund af stridigheder om asylpolitik. Næsten alle etablerede partier nægter at samarbejde med Wilders, og presset i det politiske landskab er stigende.
Geert Wilders, formanden for PVV, opfordrede til en drastisk ændring af migrationspolitikken, inden han forlod regeringskoalitionen. Man vidste, at koalitionen var ustabil fra starten og var på randen af sammenbrud ved flere lejligheder. Konflikten om migrationspolitikken førte i sidste ende til Wilders' beslutning om at forlade koalitionen. Hans forslag omfattede drastiske foranstaltninger som at afvise alle asylansøgere, suspendere familiesammenføring og bruge militæret til at kontrollere grænserne. Andre krav omfattede udvisning af syriske flygtninge og dømte migranter og lukning af asylcentre. Dog blev Wilders' ultimatum mødt med modstand fra hans koalitionspartnere, som i sidste ende nægtede at acceptere hans krav.
(ZDF) rapporterer, at koalitionspartnerne så på situationen med vantro og vrede. Premierminister Dick Schoof annoncerede et nyvalg, men det er endnu ikke planlagt. Han forbliver i embedet indtil nyvalget.
Politiske reaktioner og udsigter
Reaktionerne på bruddet i koalitionen var klare. VVD's Dilan Yesilgöz anklagede Wilders for at sætte sine personlige ambitioner foran landets interesser, mens BBB's Caroline van der Plas og NSC's Nicolien van Vroonhoven kaldte hans handlinger uansvarlige. Wilders havde tidligere truet med at gå, hvilket endelig blev en realitet, da gruppeledernes hastemøde hurtigt sluttede.
(Tagesschau) fremhæver, at på trods af sin nuværende position og kravet om strammere asyllove, har PVV ikke været i stand til at holde sine politiske løfter, hvilket har ført til udbredt utilfredshed blandt befolkningen.
Statsforsker Sarah de Lange vurderer, at der kan finde nyvalg sted efter sommerpausen, hvilket yderligere øger usikkerheden i det hollandske politiske system. Det kommende valg vil også finde sted på baggrund af et vigtigt NATO-topmøde i Haag, hvilket yderligere opildner det politiske klima.
(Wien) giver et kig på meningsmålingerne, der peger på et tæt kapløb og viser, hvordan udviklingen i de kommende dage kan få afgørende indflydelse på Hollands politiske fremtid.