Kæmp for højre: Kvinder i Østrig kræver social nedfrysning!

Kæmp for højre: Kvinder i Østrig kræver social nedfrysning!

I Østrig er ægfrysning, også kendt som social nedfrysning, i øjeblikket forbudt ved lov uden medicinsk indikation. Den 13. juni 2025 vil forfatningsdomstolen (VfGH) behandle en retssag, der bestrider dette forbud. En kvinde fra Wien påberåber sig i sin retssag artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som beskytter retten til respekt for privatliv og familieliv. Forfatningsdomstolens afgørelse afventer stadig.

Lisa Maria Ladner, medstifter af opstarten Fyrce Care, er en af ​​stemmerne bag andragendet om at ophæve det sociale indefrysningsforbud. Hun måtte rejse til udlandet i 2024 for at fryse sine æg, hvilket hun fandt som en ekstra belastning. Sammen med sin kollega Johanna Rief lancerede hun Fyrce Care-platformen for at støtte kvinder i denne sag. Indtil videre har andragendet modtaget flere hundrede underskrifter.

Juridiske rammer

Ifølge lov om reproduktionsmedicin (FMedG) er ægfrysning kun tilladt i tilfælde af medicinsk nødvendighed, såsom kræft eller endometriose. Derimod er frysning af sædceller tilladt uden medicinsk indikation. Bettina Toth, direktør for universitetsklinikken for gynækologisk endokrinologi og reproduktiv medicin, forklarede, at de mest almindelige medicinske indikationer for ægfrysning er hos kvinder med kritiske helbredstilstande, som ofte står over for infertilitet efter behandlinger.

Sagsøgerens advokat, Matthias Brand, understregede, at social ægfrysning ikke medfører ulemper for kvinder eller deres børn. En undersøgelse tyder på, at hver fjerde kvinde i Østrig kan forblive permanent barnløs, fordi kvindelig fertilitet falder markant fra 30 års alderen. På trods af de høje omkostninger på omkring 4.000 euro per cyklus til ægudtagning og 400 euro årligt til opbevaring, er der stor interesse blandt unge kvinder for denne mulighed.

Kritik og sociale perspektiver

Diskussionen om social fastfrysning er ikke uden kontroverser. Kritiske røster, som Martina Kronthalers, generalsekretær for aktion leben österreich, advarer om sundhedsrisici ved sene graviditeter og det sociale pres, som kvinder oplever i forbindelse med familieplanlægning. Kronthaler beskriver metoden som dyr og usikker og efterlyser et større socialt ansvar for foreneligheden mellem arbejde og familie.

Regeringen har lagt vægt på, at lovgivningen er inden for dens anvendelsesområde. Johanna Hayden fra Forbundskancelliet henviste til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols skøn med hensyn til kunstig befrugtning og bad om en forberedelsesfrist på 18 måneder i tilfælde af en lovændring.

Mens lægesamfundet efterlyser en reform af den eksisterende lovgivning, viser den offentlige diskussion også, at kvinder ønsker at træffe selvbestemte beslutninger, når det kommer til at få børn. Forfatningsdomstolen står nu over for opgaven med at afklare, om det eksisterende forbud kan forenes med retten til selvbestemmelse.

Forfatningsdomstolens afgørelser kan få vidtrækkende konsekvenser for reproduktiv medicin i Østrig. Social indefrysning er allerede tilladt i lande som Spanien, Sverige og Belgien. Resultatet af denne forhandling vil blive fulgt med stor interesse.

Det oplyser Vol.at, News.at oplyser om det, og Kosmo.at tilføjer konteksten.