Elfriede Jelinek: Jeg er ikke død! - Falske nyheder chokerer fans

Elfriede Jelinek: Jeg er ikke død! - Falske nyheder chokerer fans

Tirsdag eftermiddag den 17. juni 2025 spredte nyheden om den østrigske nobelprisvinder i litteratur Elfriede Jelinek (78) sig påstået død på internettet. Kontoen på X (tidligere Twitter), der spredte budskabet, viste sig senere at være en fup. Situationen fremhæver udfordringerne ved falske nyheder på sociale medier. Den østrigske forfatter reagerede roligt på denne falske rapport og præciserede: "Det er anden gang, jeg er død. Jeg er i live."

Nyheden om Jelineks påståede død blev oprindeligt lagt på den falske konto klokken 13.40. Svindlen kom frem klokken 14.08. da operatøren af ​​kontoen, den italienske journalist Tommasso Debenedetti, indrømmede, at der var tale om fup. Debenedetti er ikke fremmed for falske rapporters verden: han vakte allerede opsigt i 2020 med en falsk dødsrapport om operastjernen Plácido Domingo. Efterfølgende bekræftede Nora Gottschalk, talskvinde for Rowohlt, at rapporten om Jelineks død ikke var sand. Adskillige østrigske og tyske medier, herunder "Der Standard", rapporterede i første omgang om den falske rapport og undskyldte senere for at have spredt den.

Problemet med falske nyheder

Denne episode er ikke et enkeltstående tilfælde, men er en del af en bekymrende udvikling, der bliver stadig vigtigere i den digitale tidsalder. Som bpb rapporterer, er der en stigende spredning af falske nyheder, misinformation og desinformation, som bevidst spredes på sociale medier. Sådanne falske eller vildledende oplysninger truer ikke kun offentlighedens tillid til medier, men også til politiske institutioner.

Forskning viser, at usikkerheden forårsaget af falske nyheder også skyldes lav tillid til medierne. Især valgåret 2016, hvor Donald Trump blev valgt til præsident, og Brexit-afstemningen gav næring til debatten om falske nyheder. Videnskabelige undersøgelser har afsløret, at mindre end 1 % af det indhold, som brugerne ser på sociale netværk, er klassificeret som falske nyheder. Ikke desto mindre kan selv små mængder misinformation have en væsentlig indflydelse på meningsdannelse og valgresultater.

Foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation

Der er taget forskellige initiativer for at bekæmpe spredningen af ​​falske nyheder. EU har lanceret programmer som EU vs. Disinfo og European Digital Media Observatory for at tackle desinformation. Mediekendskab ses også som en central tilgang til bekæmpelse af falske rapporter. Det handler ikke kun om at formidle viden, men også om kritisk at undersøge medieindhold.

I forbindelse med Jelineks falske anmeldelse bliver det særligt tydeligt, hvor vigtigt det er at blive informeret om mekanismerne ved misinformation. Mediekendskab er afgørende for at fremme tilliden til velrenommerede informationskilder og for at genkende tvivlsomt indhold. Afsnittet om Elfriede Jelinek viser ikke kun risiciene ved falske nyheder, men også behovet for forbedret medieundervisning i samfundet.