Atomforhandlinger i Rom: Irans tvivl og Trumps trussel i fokus!

Atomforhandlinger i Rom: Irans tvivl og Trumps trussel i fokus!

De nuværende atomforhandlinger mellem USA og Iran finder sted i Rom den 18. april 2025. Disse forhandlinger, formidlet af Oman, har til formål at nå frem til en ny aftale om Irans atomprogram. I lyset af den spændte geopolitiske situation anklager vestlige lande Iran for hemmeligt at udvikle atomvåben, hvilket Teheran på det kraftigste benægter. Forhandlingerne følger en række politiske spændinger, efter at USA ensidigt trak sig ud af den internationale atomaftale (Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA)) i 2018 under Donald Trumps administration.

Trump har tidligere advaret om militære konsekvenser, hvis disse forhandlinger mislykkes. Efter den første runde af forhandlinger i Muscat beskrev begge sider diskussionerne som "konstruktive", men Iran udtrykte "alvorlig tvivl" om Washingtons hensigter. Som en del af forhandlingerne opfordrer Washington til en tilbagevenden til uranberigelse til et maksimum på 3,67 procent og omfattende adgangstilladelse for internationale inspektører.

Tillid og usikkerhed

Iran, på den anden side, insisterer på sin ret til at bruge atomenergi på fredelig vis og afviser en fuldstændig opgivelse af uranberigelse. Midt i disse spændinger kræver Teheran også garantier for, at USA ikke ensidigt vil trække sig ud af en ny aftale igen. Internationale observatører er skeptiske over for udsigterne til succes for disse forhandlinger, hvor den gensidige mistillid vokser på grund af amerikanske sanktioner og Trumps trusler. Regionale sikkerhedseksperter påpeger, at uden tillidsskabende foranstaltninger er der ringe chance for et vedvarende gennembrud.

En rig kontekst til atomforhandlingerne opstår, når man betragter atomaftalens historie. Den diplomatiske succes i Wien i juli 2015 skyldtes tolv års forhandlinger, hvor Iran forpligtede sig til at reducere sine nukleare aktiviteter markant. Dette var i bytte for en gradvis ophævelse af økonomiske sanktioner fra FN, EU og USA. På trods af at denne kontrakt formelt er gældende indtil oktober 2025, har den aktuelle udvikling kompliceret situationen igen.

Aktuelle udviklinger og udfordringer

Efter at USA trak sig ud af aftalen, begyndte Iran at berige uran ud over de tilladte niveauer og begrænsede kontrollen fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Nylige rapporter viser, at Iran har øget sin berigelse markant til 60 procent. Ifølge en IAEA-rapport havde Iran i begyndelsen af ​​februar næsten 275 kg uran beriget til 60 procent, en dramatisk stigning. Disse mængder, hvis de beriges til 90 procent, kunne teoretisk set være nok til at producere et atomvåben.

Ud over de tekniske aspekter er den økonomiske situation i Iran bekymrende. Irans valuta, rial, har mistet værdi og er på et rekordlavt niveau. Denne alvorlige finansielle og økonomiske krise tynger landet og skaber et dilemma for den iranske regering: Mens den står over for en ideologisk afvisning af forhandlinger med USA, skal den samtidig holde øje med den økonomiske realitet.

Afslutningsvis er de kommende forhandlinger afgørende for både USA og Iran. De politiske og militære spændinger i regionen er høje, og mens Iran er i forhandlinger med både vestlige stater såvel som Rusland og Kina, er det stadig uvist, i hvilket omfang begge sider er villige til at give indrømmelser og finde en gensidigt acceptabel vej.

For yderligere information om baggrunden for forhandlingerne og den geopolitiske situation i Iran anbefaler vi artiklerne fra Cosmo, bpb og daglige nyheder.