Protester over designerhåndtasker kastede Mongoliet ud i krise

Protester over designerhåndtasker kastede Mongoliet ud i krise

Den politiske situation i Mongoliet er igen ved at blive anspændt. Protester opfordrer til premierminister Oyun-Erdene Luvsannamsrais tilbagetræden på grund af hans iøjnefaldende familietradition med at prale med rigdom. I løbet af de seneste to uger er unge mongoler gået på gaden i hovedstaden Ulaanbaatar for at lægge pres på regeringen, da en tillidsafstemning om premierministerens regering skal finde sted på mandag.

Baggrunden for protesterne

Protesterne blev udløst af virale opslag på sociale medier, der dokumenterer premierministerens 23-årige søns overdådige ægteskabsforslag og deres luksuriøse livsstil. Dette omfattede helikopterture, en dyr forlovelsesring og designerhåndtasker. Spørgsmålet om oprindelsen af ​​sønnens rigdom voksede, især da Oyun-Erdene tidligere havde lovet, at han kom fra en ikke-velhavende familie på landet.

"Med synlige indtægtskilder er deres ekstravagante fremvisning af rigdom et rungende slag i ansigtet på de gennemsnitlige borgere i Mongoliet," sagde Amina, 28, medlem af protestgruppen. Ogtsroh Amarhan (Opsigelse er let). Hun understreger, at protesterne ikke kun handler om sociale medier, men også om den voksende kløft mellem den herskende elite og befolkningen.

Leveomkostninger og social ulighed

De stigende leveomkostninger, inflationsfloden forårsaget af Ukraine-konflikten og den uophørlige luftforurening i hovedstaden giver næring til befolkningens utilfredshed. "Leveomkostningerne i Mongoliet er steget i vejret - mange mennesker betaler næsten halvdelen af ​​deres månedlige indkomst i skat og har knap nok til mad, husleje eller energi. De fleste lever ikke længere løn til løn - de lever lån til lån," udtrykte Amina.

Demonstranter samledes næsten dagligt på den centrale Sükhbaatar-plads foran regeringspaladset i Ulaanbaatar og krævede, at Oyun-Erdene skulle afsløre sin økonomi og træde tilbage. Statsministeriet afviste beskyldningerne om økonomiske uregelmæssigheder som "fuldstændig grundløse".

Korrupte strukturer og deres konsekvenser

Mongoliet har kæmpet med endemisk korruption i årtier. Massive protester brød ud i 2022 over en korruptionsskandale, hvor milliarder af dollars af kul bestemt til Kina forsvandt. Selvom analytikere ikke ser nogen beviser for korruption fra Oyun-Erdenes side, bidrager hans søns opslag på sociale medier til frustrationen hos et publikum, der længe er på vagt over for misbrug af offentlige ressourcer.

"Jeg ønsker et retfærdigt samfund, hvor almindelige mennesker har en stemme, og hvor embedsmænd bliver holdt ansvarlige," sagde Ariunzaya Khajidmaa, 23, en beboer i Ulaanbaatar, som deltager i protesterne med sin to måneder gamle baby.

Statsministerens stilling

Oyun-Erdene forsøger at bevare sin koalitionsregering, da parlamentet, også kendt som staten Grand Khural, vil stemme på mandag for at stemme om tilliden til hans regering. Både premierministeren og hans søn har stillet sig til rådighed for Mongoliets anti-korruptionsagentur. Oyun-Erdene sagde, at han ville træde tilbage, hvis undersøgelsen afslørede uregelmæssigheder.

Hans Mongolske Folkeparti (MPP) er det største i det 126-sæders parlament med 68 sæder. Men tillidsafstemningen kompliceres af koalitionens sammenbrud, da MPP smed sin juniorpartner, Det Demokratiske Parti, ud af koalitionen, efter at nogle af dens medlemmer støttede demonstranterne.

Økonomisk potentiale og udfordringer

Protesterne repræsenterer blot "toppen af ​​isbjerget," understreger den mongolske udsendelses- og politiske analytiker Jargalsaikhan Dambadarjaa og peger på de betydelige økonomiske ændringer i landet. Oyun-Erdene havde lovet at diversificere landets økonomi, som er stærkt afhængig af mineindustrien.

Sidste år annoncerede koalitionsregeringen 14 nye megaprojekter for at øge den økonomiske vækst, herunder grænseoverskridende jernbaneforbindelser og en betydelig udvidelse af vedvarende energi. En af hovedbekymringerne i Oyun-Erdenes politik var etableringen af ​​en national formuefond, der ville omfordele landets aktiver for at hjælpe folket.

Faren for politisk ustabilitet

Mongoliet har været et parlamentarisk demokrati siden den demokratiske revolution i 1991. Men i årene efter er flere regeringer blevet væltet eller ledere skiftet. Denne ustabilitet får nogle mongolere til at tro, at præsident Khurelsukh Ukhnaas beføjelser bør udvides. I øjeblikket kan præsidenten kun sidde i en periode på seks år.

"I denne mosaik hævder tilhængere af præsidentens magt, at Rusland og Kina har stabile enmandspræsidentsystemer. De siger, at det parlamentariske system ikke fungerer," forklarede Jargalsaikhan.

Analytikere understreger, at Mongoliet skal bevise, at det har en stabil regering for at tiltrække udenlandske investeringer og reducere sin økonomiske afhængighed af Kina og Rusland.

"Det er på tide, at regeringen lytter til sine borgere og tager meningsfulde, varige handlinger - ikke kun ord," opfordrede Ariunzaya.